De it-kriminelle ringer til danskerne som aldrig før. Teleselskaberne har de teknologiske løsninger til at blokere mange af disse opkald, men mangler den nødvendige lovgivning. Derfor er det vigtigt, at du selv er opmærksom og ved, hvordan du håndterer disse opkald, siger it-sikkerhedsekspert

Det er blevet stadig mere almindeligt, at de cyberkriminelle ringer til danskerne og udsætter dem for stadig mere aggressive og sofistikerede svindelforsøg. Her på det sidste ser vi endda, hvordan automatiserede opkald bliver brugt, noget vi ellers hidtil har været forskånet for.

”I januar var Teleindustrien ude og fortælle, at de har de teknologiske muligheder for at stoppe mange af disse opkald. Ikke mindst numre, der udgiver sig for at være danske, men som i virkeligheden kommer fra udlandet. Men den nødvendige lovgivning lader vente på sig, og før den er på plads, er det op til os selv at beskytte os,” siger it-sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET Nordics.

Han forklarer, at svindlerne bliver stadig bedre til at efterligne kendte virksomheder og myndigheder, og at de i deres opkald ofte anvender skræmmetaktikker og spiller på folks følelser og panikreaktioner for at få dem til at udlevere personlige oplysninger eller overføre penge til dem.

”Følelsen af panik får ofte folk til at sænke paraderne, og det ved cyberbanditterne godt. De spiller på den følelse, og ved at presse folk – ikke mindst sårbare og ældre – kan de få folk til at reagere uden at tænke sig om,” forklarer Leif Jensen.

De cyberkriminelle udnytter især, at vi flytter flere og flere ting over på nettet. Vi handler online som aldrig før, og ikke kun fra danske webshops. Vi håndterer vores bankforretninger og forsikringer online, og det er yderst sjældent, at vi har kontakt med vores bankrådgiver – eller ved, hvem denne er.

”Samtidig ved de it-kriminelle godt, at de fleste af os hører om onlinekriminalitet i medierne, og det forsøger de at vende til egen fordel. Når de ringer og udgiver sig for at være fra din bank, Paypal, Amazon eller lignende, så vil de ofte påstå, at der er onlinesvindel på din konto, og at du skal reagere med det samme for ikke at miste penge,” pointerer Leif Jensen.

Han fortæller også, at når de cyberkriminelle bruger auto-dialere til at ringe til store nummerserier, så er det ikke nødvendigvis, fordi de forventer, at folk falder for dem.

”Hvis et opkald bliver besvaret, så har de som minimum fået bekræftet, at der er en abonnent forbundet til nummeret. Og hvis personen rent faktisk interagerer med opkaldet, så ved de, at de har større chance for at svindle personen ved et personligt opkald,” forklarer Leif Jensen.

Sådan beskytter du dig selv og andre

Hvis du bliver ringet op af et ukendt nummer, skjult nummer eller nogen, der udgiver sig for at være din bank, så bør du være meget forsigtig og tage dine forholdsregler.

”Hvis du bliver ringet op fra en ukendt person i din ’bank’, så læg røret på, og ring tilbage på hovednummeret. Din bank ringer stort set aldrig til dig, uden du allerede er informeret om det via mail eller på netbank, så her skal du være yderst påpasselig,” siger Leif Jensen, og fortsætter:

”Hvis du bliver ringet op fra ’onlinetjenester’ såsom PayPal, Amazon eller lignende, så smid røret på med det samme. De ringer aldrig til dig, og du må aldrig give dem dine personlige informationer, kreditkortinformationer eller tilsvarende.”

Leif Jensen har følgende gode råd, der kan beskytte dig mod svindlere, der ringer til dig:

• Vær skeptisk: Tjek altid op på opkaldets ægthed, inden du udleverer personlige oplysninger.

• Ring aldrig tilbage: Hvis du modtager et mistænkeligt opkald, så ring aldrig tilbage til det nummer.

• Bloker ukendte numre: De fleste telefoner har en funktion, der gør det muligt at blokere ukendte numre. Anmeld svindelforsøg: Hvis du har været udsat for et svindelforsøg, så anmeld det til politiet og til din teleudbyder.

Leif Jensen har en opfordring mere.

”Hjælp familie og venner med at blive sikre. Forklar dem, hvorfor de ikke må reagere på ukendte opkald, og fortæl dem, at de aldrig må lade sig overtale til at installere software som f.eks. AnyDesk. Svindlerne bruger den slags software til at få adgang til og kontrol over deres ofres computer,” siger Leif Jensen.

Han pointerer også, at de fleste antivirusprogrammer kan indstilles, så de stopper for programmer som AnyDesk.

”Hvis vi alle hjælper bare en eller to i vores omgangskreds, er vi alle markant bedre stillet,” slutter Leif Jensen.

Kilde: Eset Nordic