Sommeren 2026 har været og er fortsat varm, og der har været rigtig mange gode badedage. Vandet er lunt, og i den kommende uge lyder vejrmeldingerne på flere sommerdage. Livredderne er fortsat på strandene, og de sender ros afsted til badegæsterne, der flere gange har reageret, når der har været brug for livreddernes hjælp.
TrygFondens kystlivreddere er fortsat til stede på strande og havnebade rundt om i hele landet. Med de mange badedage, som det gode sommervejr har budt på, har de haft meget at se til. Men selvom der i løbet af sommeren har været brug for anvisninger om, hvordan man gebærder sig på en strand – særligt i forhold til at holde øje med børnene – så kommer livredderne her i slutningen af sæsonen med en ros til badegæsterne på de danske strande:
– Vi vil jo gerne have, at man bader inden for livreddernes primære zone – det område, som livredderne afmærker med rød-gule flag i vandkanten – for så har livredderne et øje på dig hele tiden, siger Anders Hammer fra TrygFonden Kystlivredning og fortsætter:
Kontakt altid gerne livredderne – og bliv på land i en potentiel kritisk situation
Livredderne opfordrer til, at hvis man som badegæst ser noget bekymrende – fx børn på en luftmadras langt ude i vandet – så er det en god idé, hvis man er flere sammen, at én holder øjnene på det, man har observeret, mens en anden hurtigt kontakter livredderne og får guidet dem i den rigtige retning. Så får livredderne de bedste muligheder for at komme hurtigt frem og hjælpe den eller de nødstedte.
– Lad som udgangspunkt være med selv at gå i vandet. Medmindre man har erfaring som livredder, kan man risikere at forværre en situationen, så der pludselig er flere, der har brug for hjælp. Kontakt hellere livredderne, og så kan man eventuelt tilbyde sin hjælp, hvis man har nogle særlige kompetencer, fx som læge eller sygeplejerske, siger Anders Hammer.
– Har man ikke set noget, der har vakt bekymring, er man stadig meget velkommen til at komme hen til livredderne og høre om de lokale forhold. Og kunne man tænke sig selv at blive livredder, kan man også spørge livredderne om deres arbejde, og hvad der skal til for at blive en god kystlivredder hos TrygFonden, siger Anders Hammer.
Landsdækkende aktionstal for uge 31 (27. juli – 2. august 2026)
TrygFondens livreddertårne blev åbnet fredag den 26. juni, og livredderne er denne sommer til stede på i alt 34 strande og havnebade.
I uge 31 (27. juli – 2. august) gennemførte livredderne i alt 8.046 indsatser, hvoraf det i 11 tilfælde blev vurderet, at én eller flere personer var i livsfare. Derudover var der 588 almindelige førstehjælpsaktioner, 857 forebyggende aktioner og 6.590 oplysende indsatser.
Livreddernes fire typer indsatser på strandene:
- Livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer er i potentiel livsfare.
- Førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
- Forebyggende indsatser, hvor livredderne er ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
- Oplysende indsatser, hvor livredderne er i kontakt med badegæster om fx de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.
Lakolk Strand, 30. juli 2026 – to livreddende aktioner
1. En far kommer løbende hen til livredderne med sit seksårige barn i armene. Drengen har kramper og påvirket bevidsthed. Drengen flyttes ind i tårnet, og en badegæst, som er læge, hjælper med at give ilt og undersøge drengen. Da en ambulance er ankommet, gør livredderne klar til at tage imod en redningshelikopter, der efter landing overtager behandlingen og flyver afsted med drengen og hans far til hospitalet.
2. Livredderne bliver kontaktet af en badegæst, som forklarer, at de har reddet en bevidstløs mand i land cirka 400 meter længere nede ad stranden. Livredderne kører straks ned til manden og påbegynder livreddende førstehjælp. Livredderne får hjælp af en sygeplejerske, og badegæster hjælper med at skærme manden. Undervejs må manden flyttes på grund af det tiltagende højvande. Efter ti minutter kommer der hjerteløbere til, og manden har samtidig fået en tiltagende rytmisk vejrtrækning. Badegæster hjælper med at bane en vej til ambulancen, og da den ankommer, overtager ambulancepersonalet behandlingen af manden, mens livredderne etablerer en landingsplads for lægehelikopteren, der kort efter lander og fragter manden til hospitalet.
Lakolk Strand, 2. august 2026
Livredderne bliver kontaktet af en badegæst, der fortæller, at han har spottet en mand, som ikke bevæger sig, ude i vandet. Livredderne begynder straks en eftersøgning, hvor badegæsten har set manden, og alarmerer 1-1-2. Livredderne finder manden cirka 100-150 meter til højre for livreddernes zone. Han ligger med hovedet nede i vandet og er hverken ved bevidsthed eller trækker vejret. Livredderne bjærger manden ind på et board og får hjælp af tre badegæster til at flytte ham, hvorefter hjertelungeredning straks påbegyndes. Ambulancen ankommer, og efter kort tid er både paramedicinere, livreddere, brandvæsen og Kystredningstjenesten til stede og forsøger at genoplive manden. Desværre lykkes det ikke, og lægen ender med at konkludere, at manden er omkommet.
Videoklip – Youtube og TikTok
@sydnytdk Rømø-vejr – 30-07-2026 – Kø over dæmningen i dag – 28 grader – perfekt til en tur til stranden ved Lakolk – Se mere på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og info fra HELE Sønderjylland – HVER dag…..#Rømø #lakolk #strand #sydnytdk #sommervejr ♬ son original – AdelaideTeixeira73🌹
