Rømø: Farlige situationer kunne have kostet liv hvis ikke kystlivredderne havde været på stedet

9. juli, Lakolk Strand (fire aktioner)

Livredderne spotter en mor med tre børn på et Stand Up Paddle board cirka 100 meter væk fra livreddernes primærzone. De padler langs stranden, men driver samtidig ud på grund af fralandsvind og strømforhold. Moderen har problemer med at vende SUP’en for at padle ind. Livredderne sejler ud til de fire personer og får dem alle op i båden og sikkert ind til land.

Senere spotter livredderne en mor og søn på et board cirka 150 meter fra land. De forsøger at komme ind mod land, men igen er fralandsvinden for hård, og de har brug for hjælp. To af livredderne sejler ud til dem og får hjulpet dem op i båden, så de kan komme sikkert tilbage på land.

Livredderne observerer en ubemandet luftmadras 300 meter syd for primærzonen. To livreddere sejler ud mod luftmadrassen og får besked om, at der har været to personer på den som er faldet af. Livredderne kommer ud til de to personer, er faldet af. Det er en mor og lille datter, som forsøger at svømme mod land, men uden succes. Begge kommer op i livreddernes båd og er meget trætte og lettere forskrækkede. På vej ind mod land bjærger livredderne endnu en SUP med tre personer på, der heller ikke kan komme ind til land.

Livredderne spotter en pige på et board cirka 200 meter nord for livreddernes primære zone. Livredderne sejler ud til pigen, der viser sig at være 13 år gammel og uden redningsvest. Hun har ikke kræfter til selv at komme ind til land. Pigen bliver hjulpet op i båden og sammen med sit board sejlet ind til land, hvor pigens mor befinder sig. Sammen får de sig en snak med livredderne om risikoen ved fralandsvind og manglende redningsvest.

Sådan reagerer du i en nødsituation

Allerede i sidste uge gjorde landets kystlivreddere opmærksom på risikoen ved at tage ud på bl.a. Stand Up Paddle-boards i fralandsvind. I weekenden skete der flere hændelser, hvor folk kom i nød netop på grund af fralandsvind. Det får livredderne til at gå ud med information om, hvad man skal gøre, hvis man er på stranden og ser nogen, der er i nød – eller på vej til at komme i problemer.

I weekenden måtte TrygFondens kystlivreddere rykke ud i flere tilfælde, hvor folk var kommet i problemer på grund af drilsk fralandsvind. I sidste uge var livredderne også ude med en opfordring til at aflæse vind og vejr grundigt, inden man tager ud på vandet – og helst holder oppustelige boards og andre flydegenstande på land, når der er fralandsvind.

– Folk bliver ofte overraskede af fralandsvinden. Når de er inde på land, virker vandet roligt og fladt, men så snart de kommer bare lidt ud, virker deres krop som et stort sejl, og så går det stærkt, når de befinder sig på fx en luftmadras eller et SUP-board. Pludselig er de så langt ude, at de ikke er i stand til at komme ind igen på egen hånd, og så kan det blive rigtig farligt – især hvis man ikke har vest på og måske ovenikøbet kommer væk fra sit board eller madras, fortæller Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

I den seneste uge havde livredderne flere aktioner, hvor liv var på spil, bl.a. da en mor og datter forsøgte at svømme mod land uden succes efter at være faldet af en luftmadras, og da en 13-årig pige uden vest og alene på et board ikke ved egen kraft kunne komme ind til land.

Kast dig ikke i vandet, hvis du ser en person i nød!

Livredderne opfordrer til, at man straks kontakter dem, hvis man ser nogen, der er i nød.

– Er man på stranden og ser nogen i problemer, kan en naturlig reaktion være selv at kaste sig i vandet for at komme personen til undsætning. Men har man ikke de rigtige forudsætninger, risikerer man at gøre en farlig situation værre og pludselig have to personer i potentiel drukningsfare i stedet for én, siger Anders Myrhøj og fortsætter:

– Selv gode svømmere kan komme i problemer – særligt i udfordrende farvand – og redninger i vand kræver særlige kvalifikationer. Vi ved, at der desværre er mange i befolkningen, der ikke har ordentlige svømmefærdigheder, så medmindre du er en stærk svømmer, dygtig i vand og har livredderkompetencer, bør du ikke kaste dig i vandet. I stedet bør du straks alarmere livredderne, og er du et sted, hvor der ikke er professionel hjælp i umiddelbar nærhed, bør du følge retningslinjerne i tal-ræk-kast-remsen, siger Anders Myrhøj.

Sådan redder du en person i nød (tal – ræk – kast):

  • Tal beroligende og diriger den nødstedte

Tal gerne beroligende til personen i nød, hvis vedkommende er ved bevidsthed og tæt på land. I nogle tilfælde kan du måske give personen råd eller få vedkommende til at svømme hen til dig ved blot at kommunikere beroligende med ord, øjenkontakt og kropssprog. 

  • Ræk en gren, parasol el.lign.

Er personen ved bevidsthed, kan du måske række vedkommende noget langt, fx en gren, trøje, parasol, bådshage, åre, pagaj el.lign., og trække personen ind. Men giv slip på det, du rækker ud, hvis du selv er i fare for at blive trukket i vandet.

  • Kast en redningskrans, dunk el.lign. 

Er personen for langt væk til, at du kan række noget til vedkommende, kan du i stedet kaste en genstand, som kan flyde og/eller trække den nødstedte ind. Det kan fx være en redningskrans med line.

Vurderer du, at situationen er alvorlig, skal du straks alarmere 1-1-2.

Læs mere på www.respektforvand.dk.

Kilde: Trygfonden Kystlivredning