Rødekro Bibliotek-, Kulturhus og Hærvejshotspot: – Spændende, men vi blev ikke ret meget klogere efter torsdagens infomøde…

Godt 100 borgere havde fundet vejen til info-mødet om det kommende Bibliotek-,Kulturhus og Hærvejshotspot i Rødekro. Infomødet blev afholdt på Røde Kro. Fotos: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Godt 100 borgere brugte en timestid på infomødet omkring det kommende bibliotek-, kulturhus og Hærvejshotspot i Rødekro.

Deltagerne fik præsenteret historikken bag udviklingen af bymidten i Rødekro. Helt tilbage fra 2016 og til dags dato.

Næste projekt er ombygningen eller transformeringen af Hærvejen 24 eller rettere bygningen på Hærværjen 24. Fra at have været supermarked og kontorlokaler øverst,skal det nu forvandles til en sand oase i midtbyen, der skal ose af liv og byde op til dans så at sige.

Det skal rumme biblioteket som vi kender i dag med den særdeles velfungerende bygning i Vestergade med det særdeles kompetente personale.

Det skal også rumme en kulturafdeling, der endnu ikke er konkret defineret.

Det skal også være et Hærvejshotspot som indbyder til rast, af de mange vandrende på Hærvejen og som et hotspot til de rejsende, der kommer med toget og/eller skal med toget fra Rødekro.

Ingen færdige planer – endnu

Hvis man var kommet for at se skitser eller konkrete planer, så var man gået forgæves torsdag aften kl. 19.00.

Der blev ikke vist planer eller visioner.

Men lad det nu stå.

Det kan gå hen og blive et fantastisk projekt, hvis det udfolder sig efter brugernes ønsker.

Og de kommende lokale brugere er mange og starter med dagplejen og op til den ældre generation, der også har brug for at komme ud og se hvad der sker.

Hvad skal det nye multihus bruges til?

  • Et knudepunkt på Hærvejen
  • Fremtidens bibliotek og kulturhus
  • En ny platform for kultur
  • En summende oase i bymidten
  • Til hverdag og til fest

Hvad skal der ske med det “gamle” bibliotek?

Spørgsmålet måtte komme, og det kom også.

Ingen kunne svare på det.

Der er endnu ingen plan, men det blev lovet, at det ikke bare står hen og forfalder. Enten bliver det brugt til noget i kommunalt regi, eller sat til salg.

Deltagerne fik en historisk gennemgang af Rødekro bymidte og hvordan man er nået
til det kommende projekt, der skal stå færdigt foråret 2028.
Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Se mere om projektet – KLIK HER