Rikke Thomsen modtager Rødekro Kulturpris tirsdag den 1. oktober 2024 på Rødekro Bibliotek.
Om aftenen fortæller hun om sit liv og sin succes på Hotel Røde-Kro, hvor der kræves billet. Billetterne blev uddelt mandag aften fra kl. 17.30.
– Og det tog altså ikke mere end et par minutter at få uddelt billetterne, fortæller kulturmedarbejder Berit Bladt Olesen fra Rødekro Bibliotek.
– Vi har haft rigtig mange interesserede henvendelser lige fra Flensborg, Kolding og andre steder, lyder det fra Berit Bladt Olesen.
Du kan også nå det
Selve overrækkelsen af Rødekro Kulturpris finder sted tirsdag den 1. oktober 2024 kl. 15.30 på Rødekro Bibliotek, og her kan alle deltage.
Rødekro Kulturpris
Prisen udgør 25.000 kr. og uddeles årligt til en dansk kulturpersonlighed, hvis virke har været til gavn for det danske kulturelle liv i Danmark. Prisen sponsoreres af erhvervslivet i og omkring Rødekro.
Første modtager af kulturprisen var forfatter Bjarne Reuter i 1988. Sidste års modtager var Sanne og Svend Brodersen, Gram Slot.
Kilde: Rødekro Bibliotek