Det var en glad radiomand Freddy Fey fra Radio Globus, der denne tirsdag morgen kunne melde officielt udsolgt til det store Julemandsløb, der afholdes i Tønder nu på lørdag den 15. november.
1.000 har tilmeldt sig – Tønder by bliver ganske enkelt RØD nu på lørdag!
Det er Radio Globus, der i samarbejde med Tønder Løbeklub og Tønder Handelsstandsforening er arrangører af løbet.
Danmarks hyggeligste julemandsløb i Tønder – Det er her julen begynder!
Lørdag den 15. november løber 1.000 julemænd en ca. 3 km rute i Tønder – et julemandsløb for hele familien!
Der er ingen tidtagning, men ren hygge og samvær.
Alle deltagere får:
– Gratis julemandsdragt
– Gratis medaljer til alle børn 0 – 10 år
– Gratis underholdning for børn
– Gratis DJ
– Overraskelser fra scenen
Løbet arrangeres af Tønder Handelsstandsforening, Tønder Løbeklub og Radio Globus.
Julemandsløbet starter med opvarmning på torvet i Tønder kl. 11.00.

