Politiet: – Årsag til brand i ejendom, der blev brugt til “lyssky aktiviteter” i Rødekro blev ikke fastlagt – se video her

Politiet vil tale med nabo til brandtomten

De brandtekniske undersøgelser efter en brand mandag aften på Foldingbrovej 2 i Rødekro kastede ikke yderligere lys over årsagen til branden. Da huset var helt nedbrændt og der er brugt kran under slukningsarbejdet, er det stadig uvist, hvordan branden er opstået.
 

Ejendommen, der ligger helt ud på jernbanen, er fuldstændig nedbrændt. Foto/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk


Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter efterforskningen og vil blandt andet tale med en nabo til brandtomten, der til medier har udtalt, at have anmeldt flere tilfælde af ”lyssky aktiviteter” på stedet og at han mistænker branden for at være påsat.
 
Syd- og Sønderjyllands Politi har siden 1. marts 2020 modtaget fire anmeldelser vedrørende adressen. I maj 220 oplyste en anmelder, at der lå stjålne knallerter på stedet, hvorefter en patrulje blev sendt dertil. I juli fik politiet en anmeldelse om, at der foregik noget mistænkeligt på adressen. Der var dog intet på stedet, da patruljen kom frem.  I februar og oktober 2021 blev det ligeledes anmeldt, at der skulle var blevet set personer på stedet.

@erikegvadpetersen

Rødekro/Sønderjylland: Hus nedbrændt – blev brugt til “lyssky” aktiviteter ifølge politiet. Læs mere på sydnyt.dk – GRATIS lokale nyheder fra Synnejylland……#rødekro #brand #112 #sydnytdk #erikegvadpetersen #synnejylland

♬ Fire – Scooter

Kan du hjælpe politiet, så ring 1-1-4.
 
Syd- og Sønderjyllands Politi er i dialog med Aabenraa Kommune om sagen.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi