Denne lørdag var der omkring 500 mennesker på Torvet i Højer.
Det var dagen for indvielsen af Tøndermarsk Initiativet, der har været med til at vække Højer af Tornerosesøvnen, og fået denne perle af en by gjort klimaforberedt, og en stor del af husene, vejene og bygningerne er blevet pudset op, så det i dag er en sand fornøjelse for turister og borgerne, der lever, bor og sover i byen, der ligger helt ud mod Vadehavet.
Højer er blevet en ægte attraktion.
Bare prøv at nyde madpakken eller Højerbagerens lækre kager i det Stakladen (Tidligere Madpakkehuset), der ligger lige overfor Højerbageren.
Det vil altid være svært at måle hvad resultatet har bragt. Måske er borgmester Jørgen Popp Petersens oplysning om, at antallet af solgte brødtorte i Højer Mølle er steget med flere hundrede procent, den helt rigtige måleenhed lige nu.
Formand for Tøndermarsk Initiativet og borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen holdt sammen med Nina Kovsted Helk, der er filantropidirektør hos Realdania, Christine Paludan-Müller, der er uddelingschef hos Nordea fonden og Morten Riis, der er formand for lokalrådet i Højer, indvielsestalerne.
Hør talerne her:
Tøndermarsk Initiativet
Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 millioner kroner i udviklingen.
Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.
Hovedindsatsområderne er
- Byomdannelse i Højer
- Højer Byfond
- Ruter, stier og formidling
- Klimatilpasning langs Vidå
- Klimatilpasning i Tønder midtby
- Udvikling af erhverv og turisme i området
Se mere om Højer-området, Vadehavet og Tøndermarskinitiativet her: