Påsken har budt på syv nye Lotto millionærer

Påsken lakker mod enden og hos Danske Spil slutter den med en millionregn udover det sædvanlige, hvor hele syv danskere efter lørdagens Lotto trækning kan tilføje titlen som millionær til CV’et. Pressefoto

Denne påskesøndag er hele syv Lotto spillere rullet ud af sengen med titlen som millionær, de har nemlig alle vundet 1.000.000 kr. efter lørdagens trækning. Ingen ramte dog plet på aftenens syv vindertal, og således vokser førstepræmiepuljen samtidig til vanvittige 16.000.000 kroner.

”Vi er i Danske Spil meget glade for, at vores ekstratrækninger giver endnu flere danskere chancen for at blive millionærer her hos os. Super Millionærchancen betyder, at vi forventer, at antallet af nye Lotto millionærer vil stige til mere end 200 om året, og vi er glade for at kunne give endnu flere mulighed for at opfylde deres drømme,” forklarer Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Millionærchancen
Udover de fem millionærer fra ekstratrækningen, blev der også trukket de to ’sædvanlige’ millionvindere i Millionærchancen, som garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kr. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker.

Trods lørdagens trækning bød på hele syv nyudklækkede millionærer, var der ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen på lørdag er helt oppe på 16 millioner kroner.

Kilde: Danske Spil