Miljøstyrelsen håber på at bruge opfiskning af strandkrabber som et værktøj til naturgenopretning i de kommende marine naturnationalparker.

Strandkrabber er en hjemmehørende art i det danske farvand, men på grund af de mange presfaktorer på havet, er krabbernes naturlige fjenderforsvundet, og derfor er de  kommet i overtal. Det er et problem for økosystemet, bl.a. fordi strandkrabberne er altædende og æder både fiskeyngel og ålegræs-skud.

Derfor samledes miljøministeren, politikere, fagfolk og fiskere på Kajen ved Snoghøj i Fredericia den 26. maj for at blive klogere på problematikken. Dagen startede med en sejltur. Her fulgte vi fisker Jens Henriksen, der demonstrerede de fiskeredskaber, han bruger til krabberne, og hvor mange krabber man kan fange på ganske få timer. 

Undervejs havde vi et lærerigt oplæg fra Naturpark Lillebælt, hvor vi hørte om området, økosystemet og nogle af naturparkens tiltag. Vi fik også mulighed for at smage krabbesuppe, som Hotel Sixtus laver på krabberne fra Lillebælt. Krabbesuppen er et af de tiltag, der er sat i værk for at prøve at få has på de mange krabber. 

Vi kan dog ikke spise os ud af problemet. Derfor havde Miljøstyrelsen samlet forskellige interessenter til oplæg og debat inde på kajen. Store dele af værdikæden var repræsenteret, bl.a. fiskere, fiskeriforeninger, og virksomheden Decameal, der bruger strandkrabber til at lave dyrefoder, og forskere fra SDU og DTU som arbejder med strandkrabber i økosystemet og i kommerciel produktion.

Miljøstyrelsen håber på at bruge opfiskning af strandkrabber som et værktøj til naturgenopretning i de kommende marine naturnationalparker. Derfor skal det undersøges, hvordan en sådan indsats kommer til at være så effektiv som muligt, da tidligere forsøg ikke har haft den ønskede effekt. Det er vigtigt at understrege, at der er langt større presfaktorer, som næringsstofudvaskning og klimaforandringer, der medfører store ændringer i havmiljøet, og at strandkrabberne er et symptom på den ubalance.