OPDATERET – Jobcenter i Aabenraa: 52-årig kvinde stukket med kniv – gerningsmand er anholdt – politiet er på stedet også fredag

Opdateret 27-01-2023 kl. 07.00: Som følge af hændelsen vil Den Mobile Politistation være til stede i området omkring gerningsstedet (Kallemosen) i dag fredag den 27. januar mellem klokken 10.00 og 13.00

Politiet har afspærret området ved jobcenteret i Aabenraa lige nu.

Sydnyt.dk erfarer, at der muligvis er tale om knivvold inde på området.

Opdateret 26-01-2023 kl. 13.51:

52-årig kvinde stukket med kniv i Aabenraa. Gerningsmand hurtigt anholdt

Kvinden er uden for livsfare. Anholdelsen foregik uden dramatik. Anklagemyndigheden skal efterfølgende tage stilling til fremstilling i et grundlovsforhør.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 11.14 en anmeldelse om knivstikkeri, hvor en 52 årig kvinde fra lokalområdet var stukket ved Jobcenteret, Kallemosen i Aabenraa.

Den 52 årige kvinde er ved bevidsthed og uden for livsfare. Politiet iværksatte straks en massiv politiindsats og kl. 12.03 blev gerningsmanden til knivstikkeriet anholdt i en bil omkring Løgumkloster.

Politiet kan ikke oplyse noget om motivet, men gerningsmanden og den forurettede har en relation til hinanden.

Politiet vil være synligt til stede i Aabenraa og Løgumkloster i forbindelse med den fortsatte efterforskning af hændelsen.

– Vi følger op på sagen