Tønder Forsyning har fået nyt logo og et opdateret visuelt udtryk og ny hjemmeside.
Det ser anderledes ud, men føles stadig velkendt.
– For vores historie, lokale rødder og måde at arbejde på er den samme, lyder det fra Tønder Forsyning.
Det hidtidige logo har været i brug siden 2009. Med det nye logo tages et vigtigt element med videre: Vingen.
Den er hentet fra det gamle logo og ført over i en mere enkel og tidssvarende form.
– På den måde bygger vi videre på noget, mange allerede kender.
– Opgaverne har ændret sig gennem årene, og forventningerne til, hvordan vi kommunikerer og møder omverdenen, er blevet større. Derfor har tiden været moden til et visuelt udtryk, der passer bedre til den rolle, Tønder Forsyning har i dag.
– Logo og design er udviklet i samarbejde med den lokale tegnestue Lindhardt & Bak i Bredebro. Det er et bevidst valg. Vi vil gerne løfte lokalt og bygge videre på det, der allerede er en del af Tønder Forsynings DNA.
– Det opdaterede design skaber en tydelig rød tråd i vores kommunikation. Uanset om man møder os på hjemmesiden, på biler, i arbejdsbeklædning eller på sociale medier, skal det være let at genkende os.
– Selvom udtrykket er nyt, er det vigtigste uændret. Tønder Forsyning står fortsat for stabil drift, høj faglighed og en stærk lokal forankring i hele Tønder Kommune.
– Vi bygger videre på noget velkendt. Og vi ser fremad med et udtryk, der er skabt til fremtiden.
