Ny udstilling hos Kunst Elsker Aabenraa – Analog Dialog


Årets sidste kunstudstilling på Skolevej 11 i Aabenraa står for døren.

Traditionen tro bliver det med en gruppe kunstnere med tilknytning til Sønderjylland: Nemlig keramikerne Aase Sangild og Tanja Wehding, malerne Birthe Mark og Allan Nordensgaard samt skulptøren og grafikeren Inge Jepsen samt Maja Einarsdottir, der arbejder både i fladen og rummet.


Det bliver en spændende og inspirerende udstilling, der viser bredden i det sønderjyske kunstliv, fra Rømø i vest til Aabenraa i øst – fra flade til rum, fra bronze til sart porcelænsler, fra stærke farver på store flader til sorte linjer i grafiske teknikker.


Der vil være fernisering Lørdag den 10. oktober 2026 kl. 13.00 på Skolevej 11 i Aabenraa

Udstillingen kan ses til og med den 14. november 2026.


Vi fortsætter ligeledes vores foredragsrække om kunst i samarbejde med Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse – denne gang kan vi byde velkommen til Adrian Hughes, som vil tale om kunst og smag.

Foredraget foregår den 4. november 2026 kl. 19.00 på Aabenraa Bibliotek.

INFO
Kunst Elsker Aabenraa
Skolevej 11, 6200 Aabenraa
Åbningstider: torsdag-fredag 12.00-16.00, lørdag 10.00-14.0