Ny aftale: Færre miljøbelastende sprøjtemidler på de danske marker

Flotte striber på marken tæt ved vejen med masser af blomster, der trækker insekterne til. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Et bredt politisk flertal er blevet enige om en ny sprøjtemiddelstrategi, der skal nedsætte sprøjtemidlers belastning af miljø og natur med over en fjerdedel.

Når landmændene bruger sprøjtemidler på deres marker til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygedomme, er det vigtigt at det ikke samtidig belaster vores miljø og natur.

Derfor har regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgået en aftale om en ny sprøjtemiddelstrategi, der skal styrke beskyttelsen af vandmiljøet, grundvandet og biodiversiteten samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed. Sprøjtemiddelstrategien skal løbe over de næste fem år, og der er afsat i alt 368 mio. kroner.

Aftalen har det mål at bringe belastningen fra landbrugets sprøjtemidler ned med 27 procent i forhold til målsætningen i den nuværende strategi ved at gøre det mere attraktivt for landbruget at vælge de mindst belastende sprøjtemidler. Det er også besluttet, at fremdriften i forhold til målsætningen evalueres i 2025, hvor der udarbejdes et virkemiddelkatalog for at afdække om der kan fastsættes en mere ambitiøs målsætning med konkrete indsatser frem mod 2030.

Læs hele aftalen på mim.dk

Det skal blandt andet ske ved at omlægge afgiften på sprøjtemidler, så der samlet bruges færre sprøjtemidler i landbruget, og så de midler, der bruges af økologer, bliver billigere. Omvendt bliver det dyrere at anvende de mest miljøbelastende sprøjtemidler.

Aftalepartierne er også enige om, at der skal bruges mindre af sprøjtemidler med glyphosat ved blandt andet at indføre et forbud mod at bruge glyphosat til høsthjælp i foderafgrøder. Der bliver afsat flere midler til kontrollen hos landmændene, i tolden og hos forhandlerne blandt andet til kontrol med ulovlige sprøjtemidler, som udgør en særlig trussel mod drikkevandet.

For at beskytte grundvandet bedre afsættes der også ekstra midler til Varslingssystemet til udvaskning af pesticider (VAP), som tester, om godkendte sprøjtemidler siver ned i grundvandet under markerne.

Derudover skal ny teknologi og innovation, der gør såkaldt præcisionssprøjtning muligt, mere i fokus. Det gavner både miljøet og landmændenes bundlinje, fordi man ikke sprøjter mere end højst nødvendigt.

– Nu tager vi endnu et skridt i den grønne omstilling af landbruget. Med et ambitiøst mål om at få belastningen fra sprøjtemidlerne ned med mere end en fjerdedel i forhold til den nuværende målsætning på bare fem år ved blandt andet at gøre det dyrere at bruge de mest belastende midler. Oveni passer vi bedre på vores grundvand og styrker vi både kontrollen og forskningen i alternativer. Alt sammen med et meget bredt flertal i Folketinget, siger miljøminister Lea Wermelin.              

Aftalepartierne udtaler:

Jacob Jensen, miljøordfører, Venstre:

Dansk landbrug har over årene leveret en kæmpe indsats for at mindske brugen af sprøjtemidler. Med aftalen justerer vi pesticidafgiften, så det bliver billigere for landmændene at bruge de mindst belastende sprøjtemidler. Samtidig sikrer vi, at der også fortsat kan dyrkes sunde afgrøder med højt udbytte herunder specialafgrøder, ligesom kontrolindsatsen styrkes og gøres mere målrettet.

René Christensen, miljøordfører, Dansk Folkeparti:

Der er både økonomi og miljø i mere præcisionssprøjtning, så landmanden kun sprøjter der, hvor det er nødvendigt. Med aftalen lægger vi trædestenen til, at vi får udbredt mere præcisionssprøjtning, og det er jeg tilfreds med på både miljøets og erhvervets vegne.

Carl Valentin, miljøordfører, Socialistisk Folkeparti:

Det konventionelle landbrugs sprøjtemani kræver offensiv handling fra politisk hold, hvis det danske miljø skal beskyttes. Aftalen her går ikke langt nok, men et pænt stykke af vejen. Endelig får vi et forbud mod brug af glyphosat til høsthjælp – også for foderproduktionen. Og pesticidbelastningen generelt mindskes også ganske markant. Det er jeg stolt af.

Zenia Stampe, miljøordfører, Radikale Venstre:

Det er historisk, at vi nu forbyder brug af Roundup til høsthjælp. Det har været vores allervigtigste krav i forhandlingerne. Det har også være afgørende for os, at vi nu tager de første skridt mod at gøre præcisionssprøjtning til reglen i stedet for undtagelsen og minimere brugen af Roundup til nedvisning

Peder Hvelplund, miljøordfører, Enhedslisten:

I Enhedslisten er vi meget optagede af, hvordan vi sikrer en større beskyttelse af vores drikkevand mod skadelige stoffer. Derfor er det godt, at vi med aftalen styrker varslingssystemet med flere test og giver flere penge til kontrollen med brodne kar og brug af ulovlige sprøjtemidler, der kan skade drikkevandet.

Mona Juul, miljøordfører, Det Konservative Folkeparti:

I Det Konservative Folkeparti er vi gået efter en ambitiøs aftale med såvel betydelige reduktioner i forbruget af sprøjtemidler, som kortere godkendelsestid på biologiske plantebeskyttelsesmidler. For de to ting hænger sammen. Det hænger også godt sammen at aftalen er bred, så der sikres stabile rammevilkår på området de næste fem år.

Peter Seier Christensen, miljøordfører, Nye Borgerlige:

For Nye Borgerlige var det vigtigt at lande en aftale, der sikrer stabile rammevilkår for dansk landbrug i en fornuftig balance til det grønne, og det mener jeg er lykkedes med denne aftale.

Isabella Arendt, Kristendemokraterne:

For KD er det afgørende, at den samlede belastning af vores natur og miljø bliver mindre. Det gør den nu. Samtidig sætter vi de generelle afgifter ned og sætter i stedet afgifterne dér, hvor belastningen er størst. Det er kun rimeligt, at belastning og afgifter følges ad, så de gode, nye teknologier får luft under vingerne

Kasper Roug, miljøordfører Socialdemokratiet:

Med denne aftale omlægger vi afgiften på sprøjtemidler, så den samlede belastning bliver markant mindre samtidig med, at det fremmer de grønnere valg. Det er godt for vores sundhed, for grundvandet og gavner også økologien.   

Kilde: Miljøministeriet