Et stort flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om ophavsret. Danske medier får nu retten til at lave kollektive aftaler med tech-giganter, som Facebook og Google, og kræve betaling for brugen af nyheder. Loven betyder også, at onlinedelingsplatforme, fx YouTube, fremover skal indgå aftaler med rettighedshaverne, hvis de vil vise musik eller videoer.
Kulturminister Joy Mogensen melder ud:
”Vi sikrer nu, at de medier og kunstnere, der producerer indhold, også kan tjene penge på deres produkter, når tech-giganterne bruger indholdet. Tech-giganterne har fået en dominerende position i samfundet, der gør, at nyhedsmedier og kunstnere er afhængige af platformene for at nå offentligheden. Det er et demokratisk problem, hvis tech-giganter får en ekstrem magt over den offentlige samtale. Og det er et kulturpolitisk problem, fordi vores kulturelle identitet bliver afhængig af en digital infrastruktur, ingen i Danmark har indflydelse på. Derfor skal vi regulere tech-giganterne. Medierne får nu eneret på deres indhold, så tech-giganterne skal betale for at bruge indholdet. Men det stopper ikke her. Lovændringen er kun første skridt for regeringen. Regeringen kommer til at tage yderligere initiativer til at regulere tech-giganterne.”
Fakta
Loven træder i kraft mandag den 7. juni 2021. Loven giver rettighedshaverne en ny udgiverrettighed, så de selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold. Medierne får mulighed for at lave kollektive aftaler med bl.a. tech-giganter, så rettighedshaverne sikres betaling, når deres indhold bruges af tech-giganter. Det kaldes aftalelicenssystemet. Aftalelicensen medfører ikke tvang. Medier, som ikke ønsker at være en del af aftalen, kan vælge at stå uden for. Begge parter kan klage til Ophavsretslicensnævnet. Aftalelicensen for udgiverne skal evalueres senest i 2023, så det sikres, at ordningen virker efter hensigten.
De bestemmelser, som indføres i ophavsretsloven i medfør af DSM-direktivet, omhandler onlinetjenesters ansvar og ikke privatpersoners ansvar. Loven tildeler en ret til presseudgiverne, som de kan gøre gældende over for tech-giganter. Det betyder i praksis, at en tech-gigant skal have samtykke fra en presseudgiver for at måtte anvende udgiverens materiale online. Der er dog undtagelser, hvor der ikke behøves et samtykke. Det er fx stadig muligt at linke til artikler. Vurderingen af links er en konkret vurdering. Man vil forsat kunne lave helt almindelige links til artikler – dvs. links som leder fra én hjemmeside til en anden – uden at skulle have en tilladelse fra presseudgiveren. Hvis man udformer linket på en måde, så det indeholder dele af den oprindelige artikel og tager værdi fra denne – og dermed gør det unødvendigt at klikke sig ind på den oprindelige hjemmeside – kræver det en tilladelse og dermed betaling til mediet.
Loven sikrer samtidig, at tech-giganter som YouTube skal indgå aftale med rettighedshaverne, når brugerne uploader beskyttet indhold til platformen. Herudover sikrer loven teknologi-neutralitet på videreudsendelsesområdet (videreudsendelse af radio og Tv – fx videreudsender YouSee DR-indhold) og dermed “level playing field”, således at der kan indgås aftale om videreudsendelse af streamingtjenester på samme måde, som man kan med radio- og TV i dag, og at rettighedshaverne kan indgå aftale og få betaling fra alle, som foretager videreudsendelse – uanset teknik.