Nu på lørdag den 26. april afholdes der Sønderjysk Kagefestival 2025 – Har du købt billetter til 21 smagsoplevelser?

Sønderjysk Kagefestival i Tønder er et af mange tiltag, der arrangeres bl.a af Tønder Handelsstandsforening og Rømø Tønder Turistforening og som er med til at skabe liv på gågaden og gøre den attraktiv. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

21 lækre kager fra det sønderjyske kaffebord og serveret på gågaden i Tønder trækker fortsat rigtig mange fra både Danmark og Tyskland.

Sønderjysk Kagefestival afholdes på gågaden i Tønder lørdag den 26. april 2025.

Og igen er der en lagkagekonkurrence – 2025 er temaet “Med et twist af Vadehavet”, og så er konkurrencen udelukkende for amatører.

– Vi har mange glade kunder

Også handelslivet i Tønder er begejstrede over årets Sønderjyske Kagefestival.

– Sidste år kunne vi igen mærke, at arrangementet trak en masse mennesker til Tønder, og mange af dem roste arrangementet, mens de var inde for at handle i vores forretning, lyder det fra en begejstret Per Vedstesen fra Sport24 på gågaden.

– Vi havde sammen med andre af byens forretninger på gågaden lavet en kagebordsopsætning som blev fotograferet af rigtig mange kunder, fortæller Kirsten Lützen fra KongChristian på gågaden. – Og det gentager vi naturligvis igen i år.

KongChristian, Hans Iversen & Søn, Imerco og Det Gamle Apotek – alle på gågaden i Tønder, viser flotte kagebordsopsætninger frem nu på lørdag den 26. april 2025.

Også formanden for Tønder Handelsstandsforening, der er medarrangør af Sønderjysk Kagefestival, er glad for arrangementet.

– Sønderjysk Kagefestival har fået fodfæste i Tønder, begejstrer rigtig mange fra hele landet og syd for grænsen, og det holder vi fast ved i den udformning festivalen nu har, lyder det det fra en glad Frank Hoffmann.

Lørdag den 26. april 2025 afholdes der igen Sønderjysk Kageferstival i Tønder på gågaden. 2025 er lagkagedysten udelukkende for amatører. Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen

Har du lyst til at deltage i lagkagedysten – med et twist af Vadehavet – så meld dig til her

I 2025 er der lagt op til at lagkagen skal have et twist af Vadehavet – og så er den kun for amatører. Har du lyst til at deltage i dysten, så kan du allerede nu tilmelde dig ved at skrive til info@tonderhandel.dk

Køb deltagerbillet til 21 kageoplevelser i 2025

Man kan købe deltagerbillet til kagefesten via nettet.

Klik ind på hjemmesiden her