Nu på lørdag den 11. oktober 2025 indvies den nye handicap fiskeplads i Brede Å

Arkivfoto - Brede Å - sæsonen 2024 lægger flot ud. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Alle skal have mulighed for at komme ud og dyrke verdens bedste hobby.

Fra store til små, skal alle have mulighed for at svinge fiskestangen og glæde sig over naturen og vandet, der klukker.

For mange år siden stod daværende skovfoged Torben Ravn fra Plantningsselskabet Sønderjylland bag en handicap fiskeplads ved den hvide bro i Arnåen. Den bliver både brugt af gangbesværede og af badelystne den dag i dag, og er et godt bevis på, at det kan lade sig gøre at komme ud og få en ægte naturoplevelse selvom man er gangbesværet.

Derfor er det en rigtig god sag som Bredebro Udviklingsråd har taget fat i, og nu på lørdag den 11. oktober 2025 fra kl. 10.30 indvies den nye handicap fiskeplads i Brede Å.