OPDATERING – Se svar fra Norlys kommunikation mandag morgen:
”Natten til lørdag oplevede vi et nedbrud, som blev løst kort tid efter og siden har vi haft en stabil drift. For nogle kunder kan det dog være nødvendigt at genstarte routeren eller fiberboksen for, at forbindelsen genetableres. Vi beklager naturligvis for de gener, som vores kunder må have oplevet.
Oplever man udfordringer med sin internetforbindelse opfordrer vi til, at man kontakter teknisk support på telefonnummer 7011 4040, ligesom driftsinfo på norlys.dk også kan give svar på, om der er aktuelle meldinger om nedbrud.”
Hvordan oplever du det? Har du fortsat nedbrud må du gerne maile til redaktion@sydnyt.dk
Norlys internet er fortsat nede her søndag morgen den 7. december 2025.
Fredag aften den 5. december 2025 er Norlys internet gået ned kl. 23.20 i det meste af Sønderjylland.
Der forlyder endnu ingen statusmeldinger til kunderne fra Norlys.
Man kan bruge internettet fra mobiltelefonen – og evt. tilslutte andre apparater til nettet fra mobilen ved at bruge internetdeling – brug wi-fi-koden som login.
