Nordborg: Universe stormer frem med endnu en stor nyhed

Universe Science Park kan i sæson 2022 give gæsterne en stormende oplevelse i en spektakulær ny attraktion ”Beat the Storm”. Beat the Storm kan opleves i det nye område Air Zone, som er en del af parkens langsigtede plan om at formidle oplysende viden til gæsterne om de 4 elementer jord, ild, vand og luft. Pressefoto

Universe Science Park kan i sæson 2022 give gæsterne en stormende oplevelse i en spektakulær ny attraktion ”Beat the Storm”. Beat the Storm kan opleves i det nye område Air Zone, som er en del af parkens langsigtede plan om at formidle oplysende viden til gæsterne om de 4 elementer jord, ild, vand og luft.

Beat the storm er en orkansimulator med 4 baner til 4 gæster ad gangen, der kan simulere en vindmodstand over orkanstyrke, som er 32,7 m/s. Gæsterne skal kæmpe sig frem på en bane, hvor orkanen raser i flere niveauer. 

”Det bliver en meget autentisk og vild oplevelse for vores gæster, hvor de virkelig får prøvet kræfter med hvad vindmodstand er. Det gælder om at komme hurtigst igennem simulatoren og trykke på stopknappen for at standse vinden. Beat the storm skal give de besøgende oplevelsen af den ukontrollerbare vind, som den er her på kloden”, siger Troels Nim Andersen, projektleder i Universe og fortsætter:

”Gæsterne kan prøve alene eller op til 4 ad gangen og ønsker de blot at se på, kan det også lade sige gøre, fordi selve facaden på Beat the storm er lavet af glas, så man kan se ind i oplevelsen”, udtaler Troels Nim Andersen, projektleder i Universe”.

Området som Beat the storm bliver placeret i, kommer til at hedde Air Zone. Ved hjælp af forskellige opstillinger med udfordringer til gæsterne, der besøger Air Zone, formidles der læring om vind. Hvad er luft og vind og hvordan påvirker det os som menneske, kan vi få luft til at bevæge sig og hvordan kan vi selv ændre på vores form for at formindske vindmodstanden, når vi bevæger os ude i en storm eller orkan. Alle disse spørgsmål og mange flere bliver der rig lejlighed til at få svar på i området Air Zone, der ser nærmere på en af naturens helt store kræfter.

”Bitten og Mads Clausen Fonden har støttet denne store Beat the Storm og Air Zone investering, der kan give vores gæster endnu flere ”aha” oplevelser og det er både jeg og hele Universe yderst taknemlig for”, siger Torben Kylling Petersen, direktør i Universe Science Park.

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 140.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg.

Se mere på www.universe.dk

Kilde: Universe