Museum Sønderjylland gør det nemmere at købe indgangsbillet

Nu kan man købe arrangementsbilletter til Museum Sønderjyllands mange aktiviteter hjemme fra sofaen og i god tid.

I sommeren 2021 åbnede Museum Sønderjylland op for muligheden for, at besøgende kunne købe entrébilletter på forhånd via www.msj.dk til alle 10 besøgssteder.

Nu udvider museet sit billetsite, hvilket betyder, at man kan købe entrébillet og arrangementsbillet på et og samme sted. Ved at købe billet online er gæsterne sikret en plads til eksempelvis de mange foredrag og omvisninger.

Det er selvfølgelig stadig muligt at købe billetter i døren til størstedelen af Museum Sønderjyllands arrangementer.

Udover billetter, har museet også tilføjet et modul til køb af årskort (tidligere kaldet Museumsklub-kort), hvor årskortholdere selv kan gå ind og se gyldighedsperiode og forny deres kort. Her vil man også kunne købe et helt nyt årskort eller give et årskort som et gavekort.

’Udvidelsen af vores billetsite er et vigtigt led i vores digitale strategi om at gøre vores kulturtilbud lettere tilgængelige for vores gæster. Billetsitet udvider desuden vores markedsførings-muligheder på vores egne og eksterne platforme, hvilket forhåbentligt også betyder, at endnu flere får øjne op for alle de spændende kulturtilbud, Museum Sønderjylland har at byde på,’ fortæller Nina Nørgaard Jørgensen, Publikums- og formidlingschef.

Se billetsiden her: https://billet.msj.dk/billetter

Kilde: Museum Sønderjylland