Mjøls Lystfiskeri Rødekro: – De huggede på orm

I P&T-søer og fiskesøer er der IKKE krav om fisketegn.

Høj sol og godt med vind fredag formiddag ved lystfiskersøen Mjøls Lystfiskeri i Rødekro.

De tre unge lystfiskere Villads, Ea og Bertram var taget ud med bedsteforældrene for at se, om fiskene gad hugge.

Og de havde, efter anvisning af lystfisker Jan Asmussen fra Aabenraa, placeret sig det helt rigtige sted i søen.

Nemlig der, hvor de havde modvind.

Her samles ørrederne nemlig for at guffe insekter og andet, der bliver presset ind af vinden.

Og, uden at prale, så var der så mange fisk i Mjøls Lystfiskeri denne fredag, at man i princippet kunne have holdt en ketcher ud i strakt arm, og så havde man dagens fangst. Fiskene var oppe i vandoverfladen, så den var den rene lyst.

Men rigtige lystfiskere sætter en ære i at fange fiskene på stang og snøre.

De vil have regnorm

Der blev fisket med flåd/prop og regnorm.
Både regnbueørreder, aborrer og skaller viste sig at være vilde med orm.
Med en enkeltkrog str. 6 blev fiskene overlistet.
Ormene faldt præcis i fiskenes smag.

Og det samme gjorde de lækre hjemmebagte boller med honning, som de unge lystfiskeres farmor serverede ved søen.

Efter to timers aktivt fiskeri var aftensmaden reddet.

Og det var et par trætte unge lystfiskere, der havde fået en god oplevelse med hjem fra Mjøls Lystfiskeri.

Mjøls Lystfiskeri fredag formiddag – unge Villads, Ea og Bertram fangede aftensmaden. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Der er masser af fisk i Mjøls Lystfiskeri. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Mjøls Lystfiskeri fredag formiddag – unge Villads, Ea og Bertram fangede aftensmaden. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk