Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse.

Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider.

Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.

Mange problemer i marken kan forebygges. Landmanden kan for eksempel skifte mellem forskellige afgrøder, vælge modstandsdygtige sorter og holde øje med ukrudt, sygdomme og skadedyr, så der kun bliver sprøjtet, når og hvor der er behov for det.

Det kaldes integreret plantebeskyttelse – eller IPM. Men IPM bliver ikke brugt godt nok i landbruget i dag, og den langsigtede forebyggelse fylder for lidt. Det viser en ny rapport, som SEGES Innovation har udarbejdet for Miljøstyrelsen. Blandt andet peger rapporten på, at den frivillige tilgang til forebyggelse ikke har virket godt nok. 

”Det konventionelle landbrug skal forebygge problemerne i marken, før pesticider bliver nødvendige. Det kræver både viden, planlægning og den rigtige rådgivning. I dag fylder den langsigtede forebyggelse ikke nok, og det skal landbruget gøre bedre. Igen ser det ud til, at det er frivilligheden, som står i vejen. Derfor vil jeg tage rapportens konklusioner med ind i de kommende forhandlinger om en ny pesticidstrategi” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.

Rapporten peger blandt andet på, at de rådgivere, der hjælper landmændene med dyrkning og plantebeskyttelse, bruger en stor del af deres tid på administrative opgaver. Det betyder, at der ofte er for lidt tid til at komme ud på den enkelte bedrift og rådgive om de langsigtede løsninger. Samtidig mangler rådgiverne nogle steder den nødvendige viden og de redskaber, der skal til, for at rådgive om hele bedriften og forebygge problemer over flere år.

Rapporten foreslår blandt andet at styrke rådgivernes faglige kompetencer og øge fokus på langsigtede og forebyggende IPM-strategier, frigive mere tid til rådgivning i marken og samle den eksisterende viden i en lettilgængelig digital værktøjskasse. 

Rapporten er udarbejdet som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 (S, SF, M, RV, EL, V, DF, LA, KF). Partierne bag aftalen skal forhandle om en ny strategi, der skal gælde fra 2027 og frem.  

Fakta:

•    Integreret plantebeskyttelse kaldes også IPM efter det engelske Integrated Pest Management.
•    Formålet er at forebygge og begrænse ukrudt, sygdomme og skadedyr, så behovet for pesticider bliver så lille som muligt.
•    Det kan blandt andet ske gennem et varieret sædskifte, modstandsdygtige sorter, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, overvågning, varslingssystemer og pletsprøjtning.
•    Når pesticider er nødvendige, skal de anvendes så begrænset og målrettet som muligt.
•    Alle professionelle brugere af pesticider skal følge IPM-principperne iht. EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider.
•    Rapporten er udarbejdet som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.