En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Lungenetværk Tønder hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra
Lungenetværk Tønder kan i fremtidens støttes fra OK-tankstationen, grundet et nyt samarbejde med OK. Hermed kan man kvit og frit støtte en forening for lungesyge, der hjælper sine medlemmer på mange forskellige måder.
Foreningen tilbyder nemlig gymnastik og træning for de lungesyge, hvor både lunger og muskler er i fokus. Og selvom træningen er vigtig, har det sociale stor betydning. Der er nemlig god tid til at drikke kaffe, at danne netværk og dele erfaringer med hinanden.
Og vil man støtte Lungenetværk Tønder, kan det godt betale sig at tanke hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der ønsker at støtte foreningen gennem sponsoraftalen. Vælger kunderne at knytte OK´s app eller kort til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes.
Det nye samarbejde glæder Svend Lorenzen, der er økonomimand i foreningen. Han udtaler:
“OK-støtten vil gå til at drive netværket, så vi kan fortsætte vores arbejde for medlemmerne. Derfor håber jeg, at mange vil støtte os i fremtiden.”
OK støtter kundens udvalgte forening med 5 øre per liter, når betalingen bliver gennemført med et OK-kort. Indtil 31.5 2024 er der dobbelt støtte, 10 øre per liter, hvis kunden bruger OK’s app til at betale.
Kilde: OK
