Lotte Heise kommer til Aabenraa

Lotte Heise har operaen som en del af sit DNA. Nu kan du opleve hende og opera-programmet live på Aabenraa Bibliotek. Pressefoto.

Oplev en hæsblæsende følelsesmæssig tour de force med fortællinger om og musik fra operaens verden – med særlig fokus på de allerstørste følelser – på Aabenraa Bibliotek.

Kom helt tæt på radioværten Lotte Heise, når hun fortæller, hvorfor operaen er en del af hendes DNA.

Torsdag d. 5. maj fortæller hun blandt andet om de forskellige stemmetyper, som operasangerne har. Det hele demonstreres med musikeksempler.

Lotte Heises program “Bravo” på DR’s P2 handler om opera, og netop “Bravo” er udgangspunktet for foredraget. Hun har været vært på P2 siden sommeren 2010, hvor hun øser ud af sin store viden om klassisk musik og ikke mindst opera.

Foredraget holdes på Aabenraa Bibliotek, torsdag d. 5. maj fra 17.00 til 19.00. Entré: 85 kr. Tilmelding nødvendig.

Kilde: Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse