Det er snart sidste udkald for Kunsthal Holmens meget velbesøgte og anmelderroste udstilling med Kirsten Klein. Det markerer museet med et festligt finissage-arrangement lørdag den 16. november kl. 14, hvor kunsthistoriker, dr.phil Mikael Wivel præsenterer bogen ‘Mytesteder’.
Kunstneren Kirsten Klein vil være til stede, og hun signerer gerne bogen.
– Vi vil gerne her på falderebet dele udstillingen med så mange som muligt, og derfor er der fri entré både lørdag den 16. november og søndag den 17. november, som er udstillingens sidste åbningsdag. Begge dage åbent kl. 13-17.
Hermed en fin anledning til at genbesøge udstillingen eller nå at opleve Kirsten Kleins gribende fotokunst for første gang.
FINISSAGE PÅ UDSTILLINGEN “MYTESTEDER”
LØRDAG DEN 16. NOVEMBER, KL 14
FRI ENTRE I KUNSTHAL HOLMEN
LØRDAG DEN 16. NOVEMBER, KL 13-17
SØNDAG DEN 17. NOVEMBER, KL 13-17
Kilde: Kunsthal Holmen