Os – Løgumkloster Distriktsskole har været til Tønder Festival, hvor vi blandt andet har hørt kunstneren GuldIMund, som også hedder Asger Nordtorp Pedersen.
Efter koncerten fik vi lov til at interviewe ham og stille nogle spørgsmål.
– Vi fik en masse viden om hvordan han kom ind i musikken, og hvad han syntes om festivalen. Han var helt lille da han startede med musik, faktisk allerede da han var 6-7 år begyndte han at spille cello, og da han blev 8 år begyndte han til drengekor.
– Mange i hans familie spiller musik, og det var faktisk også derfor han begyndte. blandt andet er hans lillesøster violinist, og spillede også for ham til Tønder Festival. Vi spurgte ham, hvad han syntes om festivalen, og svaret var, at han synes den var hyggelig, og at mange fra hans band havde været der før, og syntes rigtig godt om den. Han havde dog aldrig været til Tønder Festival, men han havde spillet i Tønder før, til et guldbryllup.
– Han spiller for alle aldersgrupper, lige fra 4-5 år til alle dem med grå hår, fortalte han. Da han spillede var der rigtig god stemning, der var en masse der kendte ham. Han var rigtig god til at snakke med publikum, da han spurgte om forskellige ting, var der folk der svarede helt nede bagved.
– Det var også fedt at have en lille “fridag” men stadig være sammen med ens klassekammerater og høre noget fedt musik.
Signe Rosendahl Høeg, Mathias Brodersen/Del af Culturcrew 2024