Løgumkloster Bio viser debutspillefilmen Den Store Stilhed – tilmelding her

Tirsdag d. 17. januar kl. 19 gæster instruktør Katrine Brocks Løgumkloster Bio i forbindelse med sin debutspillefilm DEN STORE STILHED, der handler om tro, skyld og skam.

Tilmelding her: https://www.logumklosterhojskole.dk/det-sker/den-store-stilhed-i-den-gamle-biograf-i-lgumkloster

Filmen bliver vist i biografen, hvorefter der kommer til at være en samtale mellem instruktør Katrine Brock, forstander på Løgumkloster Højskole Ursula Dietrich-Pedersen og højskolelærer på Løgumkloster Højskole Emil Hageman Christensen. Det bliver en spændende aften, hvor filmens tematikker bliver vendt og drejet gennem spændende dialog.

Filmen DEN STORE STILHED er et intenst portræt af en ung kvinde, som vil vie sit liv til Gud på baggrund af en hemmelighed, som hun forsøger at fortrænge. DEN STORE STILHED er en fortælling om ansvar, skam, tilgivelse og familiens stærke bånd. Den er instrueret af en af Danmarks mest lovende filminstruktører, Katrine Brocks. Filmen fik verdenspremiere på den prominente San Sebastían Filmfestival i september, og har siden hevet en pris hjem ved Chicago Film Festival og modtaget prisen for bedste debutfilm på Nordische Filmtage Lübeck.

Kilde: Monolit Film