Flere end 170 landmænd var mødt frem, da landbrugsorganisationen Spiras afviklede et politisk møde på Hotel Rødding.

Mødet endte med massiv opbakning til et initiativ, der skal rejse penge til at styrke viden og dokumentation om de voldsomme kvælstofkrav til landbruget i Knudedyb.

– Stormen er ikke på vej.

– Den er her.

– Og Knudedyb skal være stedet, hvor vi sætter hælene i.

Så kontant satte formand for Spiras, Poul Christensen, rammen, da 170 landmænd var samlet til politisk møde på Hotel Rødding om de voldsomme kvælstofkrav, der rammer landbruget i oplandet til Knudedyb.

Og denne gang skulle det ikke ende med endnu et møde, hvor landmændene gik hjem med den samme frustration, som de kom med.

Mødet resulterede i massiv opbakning til et konkret initiativ om at rejse penge til at styrke det faglige og juridiske grundlag omkring Knudedyb. Pengene skal bruges til at skabe mere viden og dokumentation, få de konkrete konsekvenser for bedrifterne frem i lyset, og i sidste ende gøre landmændene i stand til at føre sagen så langt, som grundlaget kan bære.

Krav om kvælstofreduktion i Knudedyb får store økonomiske konsekvenser for landbruget

Og konsekvenserne bliver voldsomme.

I Knudedyb er landbruget blevet mødt med krav om kvælstofreduktioner på helt op mod 80 procent. Det svarer til et reduktionskrav på omkring 2.000 ton kvælstof, og for mange landmænd kan resultatet blive markante ændringer i produktionen og omfattende braklægning af landbrugsjord.

– Vi står på jord, som generationer før os har drænet, dyrket og bygget bedrifter på. Nu kan en ny farve på et kort ændre hele grundlaget. Når kortet flytter sig under fødderne på os, nytter det ikke at stå stille. Derfor skal Knudedyb være vores prøvesten, sagde Poul Christensen.

Ifølge Spiras-formanden skal Knudedyb bruges til at få afprøvet, hvor langt myndighederne kan gå, når nye krav får så omfattende konsekvenser for den enkelte landmand.

Tvivlsomme målinger

Niels Poulsen, ingeniør og deltidslandmand, var allerede på Spiras’ generalforsamling tilbage i marts på talerstolen for at gøre opmærksom på problematikken i Knudedyb.
Siden er der blevet arbejdet videre med, hvad der hvad der kan gøres i forhold til at få undersøgt og udfordret de tvivlsomme målinger ude i Vadehavet. På mødet i Rødding gennemgik han den kompleksitet, som præger målingerne i Knudedyb.

– Iltsvind er ikkeeksisterende i Vadehavet.

Vandybden er mellem 0 og 2 meter, og vandet udskiftes to gange i døgnet. Naturbetinget er der et højt iltindhold derude. I Vadehavet anvendes 90 pct. fraktilen – og ikke gennemsnitsmålinger som i alle andre kystområder.

– Vi må spørge, om usikkerheder i målingerne skal være nok til, at der skal tages omkring 100.000 hektar ud af drift. Jeg mener, at hvis vi skal videre, har vi en god sag. Men vi skal have et anerkendt, uafhængigt institut til at udarbejde rapporter, så vi får sandheden.

– Hvis vi ikke gør noget, så sker der heller ikke noget, fastslog Niels Poulsen.

50 kr. pr. hektar som bidrag til kampen

Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras, præsenterede en model, der skal skaffe midlerne til at finansiere rapporterne og til at styrke kommunikationen. For ham handler det nu om at gå fra frustration til handling. Derfor skal der også penge på bordet. Et oplæg om at bidrage med 50 kroner pr. hektar skal ses som startkapital til en indsats, der først og fremmest skal skabe et stærkere vidensgrundlag og gøre konsekvenserne af den nye regulering forståelige langt uden for landbrugets egne rækker.

– Nu handler vi.

– Nu gør vi noget.

– Vi skal skabe et vidensoverskud, så hr. og fru Danmark kan forstå, hvad der er på spil, og hvad det konkret betyder ude på bedrifterne og i lokalsamfundene. Når produktion lukker, forsvinder der også arbejdspladser. Det er den virkelighed, vi skal have forklaret, siger Nikolaj Schulz.

Han håber samtidig, at virksomheder i landbrugets følgeerhverv vil bakke økonomisk op om indsatsen.

– Vi skal ikke tænde faklerne.

– Vi skal tænde håb.

– Vi skal vise, at der er mennesker, virksomheder og arbejdspladser på spil, og at der findes en anden vej, hvis politikerne vil
lytte.

– En retssag kan i sidste ende blive en mulighed, men det er ikke den vej, vi vil gå for nuværende, tilføjede Nikolaj Schulz.

– Her kan alle være med, og det er vigtigt med fælles opbakning i denne tid. Der vil sikkert være dem, der spørger, hvorfor landmændene skal betale. Hvorfor kan landboforeningerne ikke løfte denne opgave. Her må vi bare sige, at vi har rigtig mange medlemmer, som afvander ud til mange andre. Problemerne er også alvorlige i eksempelvis Kolding Fjord, Aabenraa Fjord og i områder omkring Als. Vi kan ikke bidrage økonomisk alle steder, men vi er klar være med til at påpege problemer og søge efter løsninger, sagde Spiras-formanden.