Fødevarehuset Vores Marsk, der ligger på Allègade 15 i Tønder er samlingspunktet for en lang række lokale producenter af fødevarer.
Vores Marsk er brandet, der samler lokale produkter som eks. honning, saft, mælk, ost, vin, øl, gin, og rom og markedsfører dem samt forhandler dem i Fødevarehuset og når Vores Marsk er på messer.
Hver torsdag har fødevarehuset i Tønder åbent fra kl. 11.00 til 17.00 hvor produkterne sælges og hvor flere og flere turister også kigger ind for at få information om de lokale producenter.
Nu også hos Kvickly Tønder
– For at komme endnu længere ud med vore medlemmers produkter, har vi i den seneste tid arbejdet med shop-in-shop-princippet fortæller Jesper Monsrud og Pia Thomsen fra Vores Marsk.
– Og vi er da rigtig glade for at Kvickly Tønder er gået ind i et samarbejde, og har taget en række produkter fra lokale producenter, der er medlem af Vores Marsk, på hylden og præsenterer dem flot i butikken, lyder det fra Pia Thomsen.
– På den måde har kunderne nu adgang til de lokale produkter, der hvor de alligevel købe dagligvarer.








Marsk-specialiteter i butikkerne

Vores Marsk – producenter langs med Vadehavet
– “Shop in shop” konceptet skal være med til i større udstrækning at synliggøre de regionale fødevareprodukter produceret af producenter langs Vadehavet og samtidig gøre produkterne mere tilgængelig for både lokale borgere og turister, lyder det fra Jesper Monsrud, der er leder af Fødevarehuset Vores Marsk.
Vores Marsk er efterhånden blevet et kendt ”brand” blandt lokale forbrugere, og målet er, at flere lokale og turister har mulighed for og køber flere af de lokale produkter. Det skal ske ved denne større eksponering og stærke platform, hvor de gode historie, som knytter sig til produkterne og vores egn, fortælles.
Det er planen, at forbrugerne skal kunne finde Vores Marsks ”shop in shop” koncept i udvalgte butikker som eksempelvis Kvickly Tønder, der netop er startet, og andre udsalgssteder langs vadehavet fra Tønder/Højer i syd til Varde/Ho Bugt i nord.
Det vil blive en løbende udrulning, og man kan på hjemmesiden for Vores Marsk finde de forskellige steder som har et ”shop in shop” koncept med udvalgte lokale produkter.
Er du erhvervsdrivende? Shopløsningen kan sammenstykkes individuelt til den enkelte butik eller udsalgssted.
Er du interesseret i at høre mere om ”shop in shop” konceptet, kontakt Jesper Monsrud, Vores Marsk – tlf. 2055 0173.
Se mere om Vores Marsk og de lokale produkter på www.voresmarsk.dk
Kilde: Vores Marsk
