TV – TV 2s krimiserie ’Hvide Sande’ fortsætter med at imponere med flotte seertal og fine vurderinger. Og i uge 20 – ugen for det internationale Melodi Grand Prix – formåede tredje afsnit af ’Hvide Sande’ at blive ugens mest sete program med 849.000 seere.
Det viser Kantars konsoliderede seertal – altså de officielle og endelige seertal – for uge 20. Seertallet på 849.000 inkluderer ikke den meget populære snigpremieresening på TV 2 PLAY, og dermed er det reelle seertal til ’Hvide Sande’ en hel del højere.
