Kræftens Bekæmpelse Tønder – Kom til generalforsamling og hyggelig banko nu på lørdag

Lørdag den 14. marts 2026 kl. 14.00 afholder Kræftens Bekæmpelse Tønder Lokalforening bankospil og deres årlige generalforsamling.

Det foregår i Medborgerhusets gymnastiksal.

Her er alle velkomne, kun medlemmer har stemmeret til generalforsamlingen.

Det store bankospil er åben for alle. Her er der mulighed for at vinde alt lige fra kost og skovl til gavekurve, ur, lækre cremer, vin, tøj og elektrisk tandbørste og meget, meget mere.

Alle de spændende gevinster er skænket af byens butikker og virksomheder. 

Kaffe/the og kager er skænket af byens specialdelikatesse og bagere.

– Vi er meget taknemmelige for den fantastiske opbakning vi mærker fra byens butikker og virksomheder. Uden deres velvillige støtte havde vi ikke haft denne mulighed for, at tjene penge til vores lokalafdeling, udtaler næstformand i Kræftens  Bekæmpelse Tønder, Maj-Britt Petersen og fortsætter 

– De penge der kommer ind, er penge der bruges i vores program. eks. varmt-vandstræning, stolegymnastik, træning, Café Pause, udflugter og foredrag. Så vi er virkelig meget taknemmelige.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på lørdag, men man skal selv have brikker med til bankopladerne. 

I pausen kan der købes lodder til tombola.

Kaffe/the, kage og 6 bankoplader er med i prisen på 120 kr.