Kom til Høstmarked i Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot

Pressefoto

Fredag den 20. og lørdag den 21. september fra kl. 10 til 17 er der høstmarked i Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot. Begge dage er der åbent for alle interesserede fra kl. 10 til 17.

Når høsten bliver fejret, kan man selv få fingrene i mulden og lov til at høste nogle af de grøntsager, der er tilbage i Den Kongelige Køkkenhave.

Til høstmarkedet vil der bl.a. være mulighed for at:

  • købe friskopgravede grøntsager, som er tilbage i køkkenhaven
  • bruge alle sanserne
  • besøge høstudstillingen i drivhuset
  • At prøve noget nyt:
  • Hvis vejret tillader det, bliver der lavet bål med marshmellows og kiks
  • VisitSønderborg laver begge dage en rundvisning i Køkkenhaven kl. 13-14. Book billet på:

www.booksonderjylland.dk, prisen er 50 kr. pr. person

  • købe hjemmelavet geléprodukter
  • købe pil som bliver flettet i paradehuset
  • købe forkobringer af blomster, som er høstet i køkken- og slotshaven, samt andre lækre ting i butikken
  • få et indblik i havens arbejde med bier
  • se køkkenhavens trylle Jon laver tryllenumre for børn i Caféen lørdag d. 21. september kl. 11

Havens venner og repræsentanter fra Gråsten Forum vil også være at finde i køkkenhaven. Der grilles pølser, laves vafler, og der er mulighed for at købe kage og forskellige drikkevarer.

Hvis man ankommer i bil, anbefales parkering på Slotsbakken i Gråsten, hvor man kan gå igennem Slotshaven til Køkkenhaven.

Fakta om Den Kongelige Køkkenhave:

Samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune, som betød, at medarbejdere fra Væksthuset Socialpsykiatrien kunne arbejde i køkkenhaven, begyndte i 2015. Efter renoveringen blev køkkenhaven indviet i juli 2020.

Medarbejderne i Den Kongelige Køkkenhave er – ud over fastansatte gartnere fra Slots- og Kulturstyrelsen – socialfagligt personale og borgere tilknyttet socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune. Væksthuset beskæftiger ca. 55 borgere på skift i køkkenhaven i Gråsten.

I køkkenhavens butik sælges bl.a. honning, strikvarer, keramik, sæber med dufte fra haven, tasker og andet håndarbejde, produceret af medarbejdere i Væksthuset. Indimellem har medarbejderne svært ved at følge med efterspørgslen, så det er ikke altid, man kan finde alle typer varer i butikken. Butikkens mest eftertragtede vare er planter og grøntsager fra køkkenhaven, belagt med kobber.

Der er gratis adgang til Den Kongelige Køkkenhave, og der er adgang hele året – uden for sæsonen fra kl. 8 til 15 på hverdage. Butik og cafe er åben alle dage i juni, juli og august, mens der er åbent torsdag-søndag i maj og september. Åbningstiden i cafe og butik er kl. 10-17. Åbent i uge 42 fra kl. 10-16.

Kilde: Sønderborg Kommune