Kom gratis hjem til jul i Haderslev Kommune med julebussen

Igen i år gør Haderslev Kommune det nemt for studerende og unge, der bor ude, at komme hjem til jul. Den 22. december sender vi to julebusser afsted mod København, Odense, Aarhus og Aalborg og bringer de unge trygt hjem til familien i Haderslev helt gratis.

Sådan kører busserne

Julebusserne kører begge den 22. december 2025. – Vi sørger for sandwich, vand og lidt juleknas undervejs, så turen bliver hyggelig og afslappet.

Bus 1: København → Odense → Haderslev

  • Kl. 16.00 – Afgang fra DGI Byen, Ingerslevsgade, 1704 København V
  • Kl. 18.15 – Opsamling ved Odense Station, Dannebrogsgade, 5000 Odense (busparkering bag Nordfyns Bank)
  • Kl. 19.45 – Ankomst ved Rådhuset, Christian X’s Vej, 6100 Haderslev

Bus 2: Aalborg → Aarhus → Haderslev

  • Kl. 16.00 – Afgang fra Aalborg Station, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg
  • Kl. 17.45 – Opsamling ved Aarhus Rutebilstation, Sønder Allé, 8000 Aarhus (busparkering ved Street Food)
  • Kl. 19.30 – Ankomst ved Rådhuset, Christian X’s Vej, 6100 Haderslev

Der plads til 55 personer pr. bus.

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og din plads er sikret, når du har modtaget en bekræftelse. Sidste frist for tilmelding er den 15. december.

KLIK HER

– Vi glæder os til at byde dig velkommen hjem til jul i det sønderjyske, lyder det fra Haderslev Kommune.