**Kære alle borgere i Bolderslev lokalområdet**
Sådan starter opslaget på Facebook…
– Det er en stor glæde at kunne fortælle, at der igen kommer en købmand til Bolderslev!
– Som tidligere nævnt var planen først, at butikken skulle etableres i en pavillon på den grønne plæne ved tunnelen. Efter flere møder med købmanden er det dog besluttet, at butikken bliver i Børsen Hansen’s gamle forretning, hvor der tidligere var en sparekasse.
Bolderslev hovedgade 10
Butikken får en størrelse på ca. 140 m² – en betydelig større butik end de første 50 m², som oprindeligt var planlagt. Sortimentet bliver langt større, og der vil være friskbagte rundstykker og kager i weekenden.
Butikken bliver fortsat en selvbetjeningsbutik, som er åben 24/7.
Butikkens navn bliver:
**Smart Shop Bolderslev 24/7**
Håndværkerne går snart i gang med at renovere lokalerne. De penge, byen oprindeligt havde afsat til at gøre pavillonen klar, bliver i stedet brugt til renoveringen af det nye butikslokale.
– Vi forventer, at butikken åbner cirka den 1. december, hvor der vil blive holdt en stor åbningsfest.
Bolderslev lokalråd
Købmand gruppen
Næstformand
Paul Hansen
