Kirkeministeren skriver bl.a følgende på sin Facebook-side:
– Jeg har meddelt Statsministeren, at jeg ønsker at forlade min post som Kulturminister og Kirkeminister.
Det har været den største ære at have haft Statsministerens tillid i tykt og tyndt. Der er ikke noget mere meningsfyldt end at få lov at tjene vores land i en socialdemokratisk regering. Det har været den største og vigtigste opgave at få Danmark igennem Corona-pandemien, og det har bestemt ikke været let. Men i sidste ende var det godt, at det var Mette Frederiksen og et socialdemokratisk hold, der stod der, da den sværeste tid kom.
Corona-krisen bød på mange problemer, men også nye måder at få kultur-, forenings- og kirkelivet ud til alle – ikke mindst de allermest sårbare i vores samfund. De erfaringer er jeg overbevist om, at alle kan bruge fremover til at få endnu flere til at føle sig som mere end tilskuere i deres liv.
Jeg er stolt af dette års finanslov og satsningen på at give børn introduktion til alle kulturens genrer, og den ene milliard kroner vi har sat af til at rette op på manglende idrætsfaciliteter i hovedstaden. Rammerne for idræts- og foreningslivet har ikke kunne følge med mens byen er vokset. Så børn og unge – og deres forældre – har i dag dårlige vilkår for at dyrke idræt i byen.
Det er et reelt problem denne regering er gået ind i, har afsat penge til, og sat sig for at løse.
