Kalvø Værftsdag 2025 – DM i vrik

Arkivfoto - Kanonlauget Aurora skød "Dansk Løsen" på Kalvø i dag - Fotos/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Værftsdagen på Kalvø, der afholdes søndag den 17. august 2025, er en event, hvor der med udgangspunkt i den lokale maritime historie, vises prøver på håndværk på Kalvø i 1850’erne.

Der er aktiviteter for både børn og voksne.

Alle er velkomne til at deltage.

Parkering på de anviste pladser.

Værftsdagen starter med den traditionelle Dansk/tyske gudstjeneste klokken 9.00.

Kl. 10.00 starter DM i vrik, og varer til konkurrencen er slut.

Kl. 10. 30 byder i år DMK’s nye formand: Gunnar Jepsen velkommen. Herefter synger Voksenkoret fra Genner et par sange og så starter dagens aktiviteter.

Aktiviteterne starter klokken 10. 45 og man vil kunne opleve og deltage i aktiviteter i smedjen, som igen i år kommer fra Hygum Hjemstavns Gaard. Der skabes småbåde, som kan få afprøvet sejlegenskaber i et bassin. træ heste ved Ejnar. Kurvefletter Poul viser flettekunsten. Rebslagerne fra Ribe er også på banen og kan hjælpe børnene med reb til træ hesten eller et sjippetov. Undervejs vil folkedansere vise hvordan man danser de traditionsrige danse. Publikum er velkomne til at danse med. Det vil ske om eftermiddagen.

Der vil være kanonsalut klokken 12.00, ved Auroras Kanonlaug

Hestevognen med kusken, Svend Erik, vil køre ture hele dagen.

Der vil efter behov være rundvisning på værftsområdet.

Der vil være mulighed for køb af mad og drikkevarer ved Kalvø Badehotels madvogn på pladsen

Kl. 16.00 Værftsdagen slutter.

Fri entré