Det er i Tønder julen begynder – også i år – det sker lørdag den 9. november hvor julemandsoptoget starter kl. 13.00 fra Kvickly Tønder.
Åbner med et brag af et julemandsoptog
Lørdag den 9. november åbner Julebyen Tønder sin 31. sæson. Det sker med et brag af et julemandsoptog, der går fra Kvickly Tønder på Plantagevej kl. 13.00 og op gennem gågaden til Torvet. Med Esbjerg Postorkester i front og en masse julemænd, julekoner samt nissemænd bliver det igen et forrygende optog. Optoget går til Torvet. Her åbnes julen officielt kl. 14.00 med en åbningstale af en kendt person.
Det er samtidig starten på julen i Tønder. Butikkerne har åbent hver dag fra den 9. november til og med den 23. december. Og i år er der åbent en time længere i butikkerne på gågaden – alle lørdage og søndage fra 9. november til og med 23. december er der åbent lørdag fra kl. 10-17 og søndag frra kl. 10-17.
Læs mere om Julebyen Tønder – Han grundlagde Julebyen Tønder – klik her
En duft af jul – juletog, Juleby og en duft af gran, jul og brændte mandler
Traditionen tro kører Tønders eget juletog gennem gågaden hver lørdag og søndag med start kl. 10.30 om lørdagen og kl. 11.00 om søndagen. Julehytterne på Torvet har åbent ugen igennem. Hele gågaden er pyntet op med jul som tema. Juletræer og julepynt samt julebelysningen er med til at gøre julen i Tønder til det helt store trækplaster, der altid er en tur og et besøg værd.
Ikke mindst julehytterne og butikkerne er parate til det helt store besøg og her i Tønder er både service i hyggen helt i top.
Julebanko afholdes torsdag den 14. november 2024 – se mere her
Julebyen Tønder med et forrygende program 2024 – igen med nyheder
Forlængede åbningstider i butikkerne på gågaden lørdage og søndage til kl. 17.00
Julemandsoptog v/åbningen lørdag den 9. november
Julehytter Torvet og i år også på Kirkepladsen
Flyvende julemand
Gratis godteposer til alle børn ved Julemandsvækningen søndag den 24. november 2024.
Julemanden i gågaden
Julestuer – Det Gamle Apotek – Hans Iversen & Søn – KongChristian
Jul på Skibbroen – kælkebakken står klar
Julemusik på gågaden
Konkurrence for alle kunder (vind bygavekort)
Kirkekoncerter
Juletog hver lørdag og søndag
Black Friday
Veterantog
Julebanko 14. november Tønderhallerne
Og meget mere….
Flyvende julemand – enestående i hele Danmark – med snegaranti
Julemanden i Tønder er flyvende hele sæsonen igennem. Hver torsdag, fredag, lørdag og søndag vil han kunne opleves når han lander på tagryggen på Torvet. Og hver gang vil det ske i en sky af sne. Der er således allerede nu givet snegaranti i Tønder i julen.
Og rækken af arrangementer og nye tiltag fortsætter helt frem til og med den 23. december.
Det er Tønder Handelsstandsforening og medlemmer samt samt ildsjæle, der står bag Julebyen Tønder.