– Jamen, det er også helt nyt hos os, fortæller Line Andersen fra Johannes Kaffebar 2.0 i Tønder.
– Vi har haft flere forespørgsler efter et stykke med fedt, og så har vi haft et smagspanel i gang, og tilbyder tre forskellige variationer: Med fedt, med fedt og spegepølse, og med fedt og ost – lokale produkter.
Helt tilbage til 1888 – pakket ind i avispapir
En fedtemad udgjorde i tresserne og halvfjerdserne madpakken hos rigtig mange skolebørn i Danmark.
I dag betragter man en fedtemad som en del af den danske kulturarv.
Kunstmaleren Asger Jorn og medlemmerne af Cobra malede i 1925 facaden på en børnehave på Østerbro. Som betaling kunne de kun få brød – her nævnes dog ikke specielt en fedtemad. Medarbejderne på Asger Jorn Museet dog er tilbøjelige til at tro, at der var tale leverpostejmadder.
Til gengæld er Københavns Bymuseum slet ikke i tvivl.
På Voldmestergade 7 i København fandt man en velbaret fedtemad pakket ind i en avis fra 1888.