Jels Vikingespil 2022 – Danemordet – opføres til og med 17. juli – køb billetter her

Jels Vikingespil 2022 - Danemordet - absolut igen en oplevelse, der hører sommeren til. Fotos: Bent Schulz/Marskfotografen

En modig ungmø, en tvivlende kriger, en usikker kongesøn, en from munk, en fanatisk konge og en beskyttende mor er blot enkelte af personerne i forestillingen, der også er fyldt med drama, kamp og kærlighed.

“Det er ikke kun på scenen det summer af liv, også på Valhaltorvet er alle klar, lyder det fra Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Livemusik i Valhal
I sommers var Jels-vikingerne, ligesom alle andre, ramt af coronarestriktioner, der umuliggjorde at feste i Valhal efter forestilling, som det ellers har været kutyme gennem hele spillets historie. Heldigvis er der ingen restriktioner i år, så hver aften efter forestillingen, er der livemusik i Valhal, hvor klassiske hits, sing-a-longs og alletiders ørehængere fra vikingernes helt eget orkester, Valhalkoret, er på programmet. Der er gratis adgang til Valhal alle dage undtagen lørdage, hvor det koster en flad 50’er at deltage i festen.

Jels Vikingespil spiller hver aften kl. 20.00 frem til den 17. juli. Søndag den 3. juli er der eftermiddagsforestilling kl. 16.00 og søndag den 10. juli er der ingen forestilling, mens der som noget helt nyt er en sen aftenforestilling med start kl. 21.00 mandag den 11. juli.

Billetter købes lige her.

Kilde: Jels Vikingespil