Invitation: Kom til køretøjstræf ved kirken i Starup – Biler, MC, knallerter og cykler…

– Alle køretøjer velkomne, lyder det Starup Kirkes menighedsråd.

Aktivitetsudvalget ved Starup Kirkes menighedsråd inviterer til et nyt socialt tiltag – måske kan det blive en tradition.

Søndag den 16. august 2026 i tidsrummet kl. 12-16 håber vi på mange gæster og udstillere af veteranbiler, amerikanere, “specielle” biler, motorcykler samt knallerter.

Arrangementet foregår på p-pladsen ved kirken og sognehuset, og som overskriften nævner:

Alle køretøjer er velkomne.

Der er ikke tilmelding – man møder op til hygge, motorsnak og spørgsmål.

Alle (mange) har noget i garagen – kom og vis frem, og tag gerne familie og naboer med.

Der kan købes øl, vand og kaffe ved sognehuset – og søndagen kan nydes i de smukke omgivelser ved fjorden og kirken sammen med køretøjerne på p-pladsen.

– Vi satser på, at der er plads nok til alle udstillere og gæster i øvrigt.