Nu kan sønderjyderne sætte kryds ved den 13. november, hvor IKEA åbner landets næststørste Plan and order point i Sønderborg. Butikken slår dørene op på Grundtvigs Allé, og dagen markeres med en festlig åbning for kunder og forbipasserende.
IKEA rykker tættere på syd- og sønderjyderne med et nyt Plan and order point i Sønderborg – det femte af sin slags i Danmark.
Åbningen er sat til den 13. november, og indenfor venter der kunderne personlig rådgivning og inspiration til indretning af hjemmets rum – fra køkken og bad til stue og soveværelse.
– Vi er glade for endelig at kunne dele åbningsdagen for vores nye Plan and order point i Sønderborg. Den 13. november slår vi dørene op til den helt nye forretning, og vi glæder os til at byde kunderne inden for til inspiration og vejledning – uanset om de planlægger nyt køkken, bad eller soveværelse, siger Plan and order manager Andreas Møller.
Vind et IKEA køkken og nyd kaffe og kanelbullar
Dørene åbner kl. 10.00, hvor Andreas Møller klipper snoren foran indgangen og byder officielt velkommen. Dagen igennem vil der væregratis kaffe, te og svenske kanelbullar, og de mindste kunder på åbningsdagen kan glæde sig til at få en Fabler Björn, IKEAs velkendte bamse, med hjem.
Som en del af åbningsfesten modtager de første 25 kunder hver dag en goodiebag – fra torsdag til og med søndag. I weekenden bydes gæster desuden på kaffe og kanelsnegle om formiddagen, mens eftermiddagen byder på enten chips og hyldebærsaft eller gløgg og småkager.
Der er også mulighed for at deltage i konkurrencen om et IKEA køkken til en værdi af 50.000 kr. – deltagelse kræver blot, at man booker og gennemfører et planlægningsmøde inden 23. december. Derudover kan én heldig kunde vinde indholdet af en IKEA vogn ved at gætte på den samlede pris for varerne i vognen. Den deltager, der kommer tættest på den korrekte pris, vinder hele indholdet.
– Vi ser åbningen som en mulighed for at komme endnu tættere på kunderne i Sønderborg og resten af Sønderjylland. Vi håber, at mange har lyst til at lægge vejen forbi og opleve den nye forretning på åbningsdagen, siger Andreas Møller.
Fakta om det nye Plan and order point i Sønderborg
– Åbningsdato: 13. november 2025
– Adresse: Grundtvigs Allé 173, 6400 Sønderborg
– Størrelse: 550 m²
– Fokus: Løsninger til køkken, badeværelse, soveværelse og dagligstueopbevaring
– Sortiment: Bredt udvalg af boligtilbehør og mindre produkter, som kan tages med hjem med det samme. Hele IKEAs sortiment er tilgængeligt online
– Mulighed for afhentning af onlinebestillinger i butikken
– Åbningstider: mandag-fredag kl. 10-18, lørdag-søndag kl. 10-16
