I Tinglev hos Kennel Crest4ever er de vilde med schæferhunde

- Vi gør rigtig meget ud af at socialisere vores hvalpe og sørger for at de har stor kontakt med mennesker og specielt børn. Derudover lægger vi også vægt på at hundene udvikler sig mentalt stærk, og at de også bliver gode familiehunde, og har man lyst, så kan de også bruges til udstillinger, fortæller Amalie og Ewelina fra Kennel Crest4ever. Fotos: Bent Schulz

Det startede for efterhånden 14 år siden med den første schæferhund hos Amalie, og Ewelina kom til for snart 7 år siden.

Egentlig havde de sagt: – Aldrig en schæferhund, men de blev klogere. Og i dag, flere år efter, viser pokalerne på reolen i stuen fra Tyskland, Norge og Sverige for deres flotte schæferhunde, at de valgte det helt rigtige.

Schäferhunden er en livsstil

Det er blevet meget mere end både en hobby og en sport, i dag er det en livsstil.

De er registrerede som opdrættere med deres kennel Crest4ever.

– Vi har fem voksne hunde i dag og træner hver uge i Haderslev hos Kreds 38 Schæferhundeklubben, fortæller Amalie. Og så vimser der lige nu et flot kuld hvalpe rundt omkring benene på dem.

– Vi gør rigtig meget ud af at socialisere vores hvalpe og sørger for at de har stor kontakt med mennesker og specielt børn. Derudover lægger vi også vægt på at hundene udvikler sig mentalt stærk, og at de også bliver gode familiehunde, og har man lyst, så kan de også bruges til udstillinger.

Hos Kennel Crest4ever i Tinglev gælder det schæferhunde. Fotos: Bent Schulz

En rigtig god familiehund

– Kendetegnende for schæferhunde er, at de er utroligt glade, loyale og lærevillige, og ikke mindst, så vil de gerne please deres ejere, lyder det fra Ewelina. Og så er schæferhunden absolut en familiehund, der trives med hele familien. Schæferhunden er en robust hund, og rent historisk skulle den passe på fårene, og derfor kræver den schæferhund vi har i dag, en del motion. Schæferhunden er utvivlsomt en af de mest alsidige hunderacer der findes.

– Schæferhunden er både en god brugshund, en fantastisk familiehund og har man lyst, kan man også dyrke konkurrencesport med dem, lyder det fra Amalie og Ewelina fra Kennel Crest4ever. Fotos: Bent Schulz

Dens naturlige intelligens og imponerende fysik gør den til en ideel tilføjelse til enhver husstand. Her er nogle af de karakteristika, der gør schæferhunden til et fremragende valg som familiehund.

Alsidig anvendelighed: Schæferhunden er en mester i mange discipliner og aktiviteter. Uanset om det er, lydighed, sporarbejde, Nose-work, agility, Marathon løb eller blot sjove tricks, er schæferhunden altid ivrig efter at deltage og imponere med sine færdigheder.

Kort sagt, den kan bruges til alt og alles behov!

Familieorienteret: Schæferhunden er meget knyttet til sin familie og ønsker at være en aktiv del af den daglige rutine. De er kendt for deres loyalitet og kærlighed til børn, hvilket gør dem til fantastiske legekammerater. Med en mellemstor størrelse er schæferhunden ikke for stor eller for lille, hvilket gør den velegnet til de fleste hjem. De kræver noget motion og aktivering, men ikke mere end at en børnefamilie sagtens kan klare det. De er stærke og robuste, hvilket gør dem til en god legekammerat for børn.

Schæferhunden er en god familiehund. De flotte schæferhvalpe trives rigtig godt hos Kennel Crest4ever. Fotos: Bent Schulz

Beskæftigelse af sindet: Schæferhunden elsker mentalt udfordrende opgaver. De er glade for at arbejde sammen med deres ejere på forskellige opgaver og holder dem stimuleret og tilfredse. Fotografen havde i øvrigt sine egne børn med ude hos Amalie og Ewelina, og de var vilde med både hvalpene og de voksne schæferhunde.

Schæferhunden er en god familiehund. De flotte schæferhvalpe trives rigtig godt hos Kennel Crest4ever. Fotos: Bent Schulz

Se mere om schæferhundene i Tinglev på Facebook – søg efter Kennel Crest4ever.