Lørdag og søndag den 12. + 13. marts kl. 10.00 lukkes dørene op til den store bilmesse hos Compass Congress Center Rødekro.
Nyheder og top tilbud med ALT til og omkring køretøjer.
CARS + MORE Auto Messe er mere end bare krom, lak og flotte fælger. Her præsenteres alt det nyeste indenfor el – og hybridbiler, hverdags – og luksusbiler, atv ér og kabinescootere samt en bred vifte af udstillere med nyheder, top tilbud og ekspertise inden for ladestande til el-biler, bilpleje, autoudstyr, bilforsikring, motorrens, autoleasing, bilglas, GPS-tyverisikring, rustbeskyttelse, garageporte, dæk, trailere, køreskole og meget mere. Messen giver mulighed for at få et stort overblik over bil universets mange muligheder og udbud.
Ideer – Information – Salg
De besøgende kan komme tæt på alle de mange bil modeller, tilbehør og et udvalg af atv´er og kabinescootere. Her kan man sætte sig bag rattet i det måske kommende køretøj og få fagmæssig vejledning om teknik, tilbehør og muligheder. Messegæster bliver tilbudt prøvekørsel i el-biler, der er præsentationer af et hav af spændende nyheder og lejlighed til at få gode tilbud fra de mange professionelle udstillere. Man kan nyde lyden i de nyeste musikanlæg, få tilbud på ladebokse, ladestandere og bilpleje, få mere at vide om alt fra leasing til rustbeskyttelse, autoværksteder, garageporte, fælger & dæk, bilfinansiering & forsikring, motorrens, automekaniker uddannelse og m.m. En weekend i køretøjets tegn med rigtig mange muligheder for at gøre et godt køb.
Praktiske oplysninger
Messen er åben begge dage kl. 10-16. Billetter kr. 50,- kan købes ved indgangen. Man kan betale med kontanter og MobilePay. Børn og unge under 16 år i selskab med voksne har gratis adgang.
COMPASS CONGRESS CENTER
Brunde Vest 17
DK-6230 Rødekro