I dag, onsdag den 21. august 2024, åbner dette års brag af en Tønder Festival

Arkivfoto: Præcis kl. 12.15 åbner borgmester Jørgen Popp Petersen dette års Tønder Festival. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Byens borgmester, protektor H. K. H. Prinsesse Marie og den amerikanske ambassadør holder taler, og det skotske band Skipinnish leverer musikken ved den officielle åbning af Tønder Festival i dag onsdag 21. august.

Jubilæumsudgaven af Tønder Festival bliver skudt i gang i fineste stil med kulturel og musikalsk hilsner. Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen holder velkomsttale kl. 12.15, hvorefter H. K. H. Prinsesse Marie, protektor af Tønder Festival, holder åbningstale. Henover Nordsøen og Atlanten sendes hilsen ved den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, som afsluttende holder tale.

Åbningskoncerten er lagt i hænderne på Skipinnish, et af de bedste skotske folkrock-bands. Skipinnish trækker på de stolte skotske musiktraditioner og er lyden af bagpipe, accordion og violin på en solid bund af bas, trommer og keyboard.

Åbningstaler og åbningskoncert finder sted onsdag 21. august kl. 12.15 på Open Air Scenen. Der er fri entré til åbningskoncerten.

Hele byen oser af Tønder Festival og festivalstemning

Se stemningen fra 4+ åbningskoncerten på Torvet i Tønder – KLIK HER

Tønder Festival varer til og med lørdag den 24. august 2024.

Hele byen, og specielt gågaden, oser af festivalstemning hele ugen igennem – Musik og festivalstemning klan opleves på Torvet, restaurationerne og på gågaden.

Se musikprogrammerne fra Torvet og restaurationerne – KLIK HER

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Kilde: Tønder Festival