HLT Service i Aabenraa: Årets IVECO Forhandler

Pressefoto: Fra venstre, modtager af prisen, ejer, Lars Hansen, HLT Service Aabenraa, Iveco Danmark CEO Håkan Jönsson. Iveco Danmark.

Forleden fik HLT Service i Aabenraa overrakt IVECOs ærespris som Årets Forhandler

– HLT Service har haft et fantastisk år, og med et stort drive og engagement har de udviklet deres forretning til at have den bedste IVECO-markedsandel i hele Danmark, fortalte Håkan Jönsson fra IVECO.

Værkstedet formår at servicere og reparere alt fra nye og brugte IVECO-varebiler samt lastbiler og trailere.

De har desuden også støttet mange lokale aktiviteter og har derved øget bevidstheden om IVECO og HLT-service i hele den sønderjyske region.

Prisen blev modtaget på vegne af alle medarbejderne af ejeren Lars Hansen, som efter modtagelsen udtrykte:

– Det føles fantastisk at modtage denne pris. Det motiverer os til at tilbyde vores kunder en endnu bedre service.

Kilde: Iveco Danmark