– Hotel Kløver Es fik i sidste uge byggetilladelse til etablering af en ny sal, lyder det fra den populære kro, der ligger vest for Rødekro.
– Dette har længe været vores ønske, da vi har haft store kapacitetsproblemer i huset med udgangspunkt i den stigende vækst vi har været igennem siden vi overtog Hotellet i 2020, fortæller Teamet på Kløver Es, Mark, Robin og Jacob.
Helt ny sal
Den nye sal kommer til at kunne rumme 100 gæster, og vil blive bygget i samme stil som den resterende del af hotellet, i den gamle hyggelige stil.
I den nye sal vil der bliver integreret bar, og det nyeste konferenceudstyr monteres i lokalet. På den måde kan salen bruges til møder, fester og som velkomst- og kaffelokale til den eksisterende storesal.



– Vi glæder os rigtig meget til at følge byggeriet i de kommende måneder, lyder det fra Kløver Es.
– Vi håber alt går hurtigt, og at vi kan tage salen i brug, i starten af maj måned 2023.
Endnu mere udvikling i Hellevad – Shell bliver tanktstation med minimarked

De seneste stykke tid er der sket en hel del særdeles positive tiltag i landsbyen Hellevad.
Således er der kommet en bilforhandler til byen, og den lokale frisør er også vendt tilbage.
Derudover så har Shell, der ligger på Hovedgaden i starten af landsbyen, meldt ud, at de også går i gang med at bygge ud.
Tankstationen og bygningerne er pr. den 1. januar overtaget af den lokale virksomhed Underbjerg A/S, og sydnyt.dk erfarer, at der opføres et minimarked i forbindelse med tankstationen.
Kilde: Hotel Kløver Es mm.

