Kærlighed, komedie og sang væves sammen på skønneste vis i denne teaterversion af filmen Oh Happy Day fra 2004.
Oh Happy Day er en varm og humoristisk fortælling om sang, som forløser og om en grå hverdag, der får kulør, da gospelsangen holder sit indtog i den stillestående landsby. Især ruskes der godt og grundigt op i Hannah, som står midt i livet og længes efter noget mere end samværet med revisormanden Carsten. Hun og veninden Grethe synger i det lille, lokale kirkekor sammen med præstekonen Kirsten, søde Lasse, kiksede Krüger og Preben, der ledsager på orglet, når han da ikke fortæller om sine børnebørn. Samværet og sandkagen er vigtigere end sangen. Men da Hannah og Grethe oplever en koncert med et stort, berømt gospelkor, vækkes kvindernes lyst til selv at synge gospel. Ved skæbnens tilsnigelse er Hannah skyld i en trafikulykke, der sender gospelkorets karismatiske leder, Jackson, på hospitalet. Her opsøges han af den brødebetyngede Hannah og den foretagsomme Grethe, der beder ham hjælpe med at sætte fut i deres lille kirkekor. Det er dog ikke kun korets lyst til sang, der sættes i gang ved Jacksons hjælp.
Glæd jer til at opleve Marie Mondrup og Ulla Vejby som veninderne Hannah og Grethe samt Christopher Læssø som Jackson, der er så friskt et pust i landsbyens andedam, at han vækker både gejst og gnidninger blandt den lille korgruppe og deres familier.
Oh Happy Day – det bliver en god dag, når vi ses til fælles glæde og sang, der løfter sig mod himlen.
I Folketeatrets teaterversion af Oh Happy Day medvirker et stort hold af både velsyngende og morsomme skuespillere, som til slut flankeres af et vaskeægte gospelkor.
Oh Happy Day – det bliver en god dag, når vi ses til fælles glæde og sang, der løfter sig mod himlen.
BEARBEJDELSE: Rolf Heim og Ninette Mulvad
INSTRUKTION: Rolf Heim
MEDVIRKENDE: Marie Mondrup, Ulla Vejby, Christopher Læssø, Troels Malling, Tom Jensen, Jesper Riefensthal, Mathias Sprogøe Fletting, Kristian Boland, Kristine Yde, Signe Kærup Dahl, Jacob Moth-Poulsen.
Stykket opføres mandag den 24. januar kl. 19.30 i Schweizerhalle på Ribe Landevej i Tønder.
Billetter kan købes her.
Kilde: Folketeateret