Kommentar: Tiden hvor et forbund for lystfiskerne, lokale lystfiskerforeninger og turistkontorerne var tilstrækkelige, er forbi.
Forlængst overhalet af tidligere lystfiskerminister Eva Kjer Hansen med Lystfisker Danmark-huset i Assens og andre.
Og nu er Havørredens Hus på vej i Haderup i Herning Kommune – man kan næste høre Karup Å klukke, og de store havørreder, der springer lystigt.
Lystfiskerne er om nogen i en situation hvor der slet ikke kan komme nok positive reaktioner og meldinger ud til både turisterne og indbyggerne.
Det kan hurtigt gå hen og blive et samlingssted for både lystfiskere og outdoor-oplevelser i området.
Spiller man kortene rigtigt, og får det rigtige personale ansat, kan det tilføre Herning Kommune og hele landet et fantastisk lystfisker- og outdoor-hotspot.
Projektet bliver spændende at følge.
EP/
Se hele projektet her – KLIK
7,5 millioner skal findes
– Nu er vi kommet endnu et skridt nærmere et Havørredens Hus ved Karup Å, tæt ved Haderup, lyder det fra Herning Kommune.
Godt tre millioner kroner til projektet er for længst bevilget af Herning Kommune. Nu har politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget så valgt det projekt, der skal arbejdes videre med. Det er tegnet af Arkitektfirmaet Norrön.
Opgaven lige nu er at finde yderligere 7,5 millioner kroner hos fonde, så huset kan rejses.
Havørredens Hus skal øge naturturismen, skabe vækst i lokalområdet og være et samlingssted for borgere og foreninger i området – med åen i centrum.

Kilde: Facebook – Herning Kommune