Haderslev: Vinder af Læsernes Bogpris 2022 Gry Jexen besøger Kulturhuset Bispen – tilmelding her

Gry Jexen er 33 år og cand.mag i historie og pædagogik & uddannelsesstudier. Hun har arbejdet med historieformidling i en årrække, er selvstændig podcast-vært, forfatter, foredragsholder, tv-tilrettelægger og skribent. Pressefoto

Læserne er imponerede over Gry Jexens ‘Kvinde kend din historie’, som giver kvinder den plads i historien, de fortjener.

Gry Jexen er 33 år og cand.mag i historie og pædagogik & uddannelsesstudier. Hun har arbejdet med historieformidling i en årrække, er selvstændig podcast-vært, forfatter, foredragsholder, tv-tilrettelægger og skribent.

‘Kvinde kend din historie’ er en bog om de kvinder, der måtte bryde med normerne for at udleve deres drømme, en bog om de kvinder, der har banet vejen for den moderne kvindes muligheder – og Jexen har med sin bog endelig givet dem en plads i historiebøgerne. Samtidig giver ‘Kvinde kend din historie’ med sin titel et kærligt nik til de kvinder, der står bag Kvinde kend din krop fra 1975.

Nu besøger Jexen Kulturhuset Bispen onsdag 25. maj, hvor hun med sin velresearchede og levende historieformidling gør kvinders historie tilgængelig for alle på en ny og spændende måde.

Læs mere og tilmelding på haderslevbibliotekerne.dk.