Haderslev Kommune: Ny pulje til klimaprojekter for unge – Har jeres forening søgt?

Haderslev Kommune kan nu offentliggøre endnu en pulje til klimaprojekter for unge. Det er penge fra Bloomberg Philantrophies. Youth Climate Action Fund, der nu frigives til nye projekter skabt og drevet af unge mellem 15 og 24 år.

Sidste år kom Haderslev Kommune med i Bloomberg Philatrophies’ globale samarbejde – Youth Climate Action Fund. Det resulterede i en række klimaprojekter, udviklet af unge i Haderslev Kommune.

Nu er sidste del af puljen, der samlet var på mere end en million danske kroner, frigivet fra fonden. Og det betyder, at Haderslev Kommune nu igen tager imod ansøgninger fra unge, der har en idé til et klimaprojekt.

Hvem kan være med?

Puljen er for alle unge mellem 15 og 24 år, der har et tilhørsforhold til Haderslev Kommune, det kan enten være, fordi de bor her, er med i en forening, tager en uddannelse eller lignende. Der kan til hvert projekt søges mellem 7.000 og 35.000 kroner til projekter der fokuserer på at forbedre klimaet.
Det skal være de unge selv, der udarbejder projektet, søger pengene og udfører idéen.

Puljen har tre frister i 2025, som er:

  • 15. marts
  • 1. maj
  • 1.juni

Hør mere om klimaprojekter for unge – tag med til mødet onsdag den 19. februar 2025 på rådhuset

Haderslev Kommune starter ud med et kick off-arrangement den 19. februar. Her kan man blandt andet høre klimaaktivist, tegner og filminstruktør, Anders Morgenthaler, give sit bud på, hvordan vi giver en bedre fremtid videre til de næste generationer.

Det vil også være muligt at se nogle eksempler på de projekter, der blev gennemført fra puljen sidste år.

Det foregår i Rådhussalen på Rådhuset fra 15.30-18.

Arrangementet er åbent for alle men henvender sig primært til unge i alderen 15-24 år.

Fakta om projektet

Haderslev Kommune kom i 2024 med i Bloomberg Philantrophies Youth Climate Action Fund. I alt har fonden I 2024 og 2025 doneret 150.000 dollars til klimaprojekter for unge i Haderslev Kommune. På verdensplan har fonden uddelt mere end fire millioner dollars til 1.100 projekter. 

I 2024 uddeltes midlerne i Haderslev Kommune gennem en pulje målrettet unge. I 2025 vil Haderslev Kommune udover puljen, der kan søges af unge, lave en målrettet indsats gennem uddannelsesinstitutionerne i kommunen.

Læs mere om puljen og hvordan man søger.

Kilde: Haderslev Kommune